Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Hvad er bolsjevisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
renter inkassere skogens overskud uten at levere
nogetsomhelst arbeide som vederlag. Det offentliges kjøp blir som
ethvert andet kjøp en spekulation, som kan være slet eller
godt efter omstændigheterne. Samfundet taper hvis værdierne
gaar ned, og vinder hvis værdierne gaar op. Det kan
tilegne sig værdistigningen, men ikke værdien selv.
De revolutionære socialdemokrater har længe været
klar over at en saadan skridtvis ombytning av værdier og
overgang til stats- eller kommunestyre ikke betyr socialisme;
men de har famlet efter de rigtige veier. Syndikalisterne
har sat et nyt moment ind: produktionens overgang til
fagorganisationerne; men denne idé har ikke vundet
socialisternes bifald — og efter min mening med rette.
I de senere aar er forholdene blit betydelig avklaret.
At privateiendomsretten maa inddrages ved konfiskation —
f. eks. ved en generel formuesinddragning og i
overgangstiden ved begrænsning av kapitalens ret til utbytte — er
almindelig anerkjendt inden alle leire av socialdemokratiet.
At næringslivet maa stilles frit under sakkyndige og samtidig
demokratiske forvaltningsorganer er ogsaa paa vei til almindelig
anerkjendelse. Disse nye tanker har i de sidste aar brutt sig vei i
de forskjellige land paa forskjellige maater, og socialisterne
verden rundt er beskjæftiget med at vinde klarhet i disse
spørsmaal og finde frem til de rigtige organisationsformer. Alle
disse tanker samler sig om at industri, handel m. v. maa
ledes av de tekniske og økonomisk sakkyndige,
funktionærerne og arbeiderne i forening med repræsentanter for de
almene interesser, mens eiernes interesser sættes ut av spillet.
Derved vil alle de som arbeider ved bedriften, fra øverst til
nederst, bli befriet fra kapitalens aak og kunne sætte alle
sine evner ind paa den bedst mulige bedriftsledelse.
Næringslivets overordnede ledelse forutsættes lagt i hænderne paa
distriktsraad og et landsraad, inddelt i brancher og
industrigrupper. Hvad særskilt jordbruket angaar, er forholdene
forskjellige i de forskjellige land; men i Norge gaar
arbeiderpartiet ut fra, at jorden nu som før maa drives av de
enkelte selveiere. Det gjælder bare at undgaa store
eiendommer paa enkeltmands haand, faa al dyrkbar jord under
kultur og befri jordbrukerne for renteskatten til private
kapitalister. Det norske Arbeiderpartis nye arbeidsprogram,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
