Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: En underlig bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han lukkede Øjnene og aandede dybt ud ! Det
Charles Kent.
og Evigheden vor Død ! Du er vort Døgn, det eneste ! du er
os seiv, vort alt! Og uden dig er intet!»
Det handlende liv i jernets tjeneste, det krævende liv i
livsglædens og livsnydelsens tegn vil han vie sig til; og der
ved netop vie sig til Guds tjeneste. Ti Gud bor ikke i
evigheten, men i nuet, ikke i det døde, men i det bankende
hjerte, i blodet som er rødt av jern! Og Gud er ikke de
trællendes og de faldendes Gud ; hænder, røde av rust og
blod kan ikke trække teppet fra hans smil: «Det er fald
bragt.» Han indser at hans store forsyndelse netop var hans
forsøk paa at «vogte sin Broder»; ti.just ved at gjøre den
ulykkelige sin ulykke bevisst, dræper man ham for alvor.
Han hadde villet vogte sin bror mot Gud og nu da han
staar overfor Gud seiv, som banker i hans hjerte, svir.iler
han : Hvem hadde han huset i dette sit hjerte i Guds
allerhelligste? «Alle dem Gud dømte, dem han havde nødig
som Ofre Ly havde han skænket dem, Værn mod Guds
Plan Opstandelse for dem, hvis Pligt var Døden!»
Gjennem sin lange lidelse har han dog fortjent Guds
tilgivelse. Nu vil han gjøre Guds vilje, bøie sig i rydighet
for Guds krav til ham : at sørge for sig seiv. Dermed vil
han opnaa at være sig seiv. Kun den som kan handle og
seire angerløst kan bli et rigtig menneske ; kun den som kan
se bort fra at hans gjerninger, ja hans blotte tilværelse,
nødvendigvis maa volde andres ulykke, ta lys og luft fra andre,
kun han kan ogsaa komme til at elske menneskene:
«Jeg der havde Modet til Oprøret, vil jeg nu have del til
Lydigheden? Til at elske, til at være mig seiv? Ti] at
erkende dig ej blot i Tro, men i Gerning? Til som du,
at kræve mine Ofre?»
Jo, jo, Brynte skal fornemme at han nu har Sterke
Tors styrke, Guro Rysserovas følgesvend fra nattens ridt.
Og Susanna skal erkjende ham som sin husbond: <Du
Sancta Lucia, i hvem Gud aabenbarede sig, at jeg skulde se
hans Vilje, at jeg maatte lyde den : bliv du nu mit Jeg, at
jeg kan elske det! mit seiv, at jeg kan tro det!
var fuldbragt! Hans Maal var naaet: han var frigjort for
sig seiv, for Gudløshedens Ansvar og Angst! Ikke frem med,
ikke vanskabt, men omskabt og hjemme i hende, i Gud!
452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
