Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: En underlig bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 - Samtiden. 1919.
En underlig bok.
Han havde sejret: han havde adlydt! Hvem kunde nu
ramme den Frelste?»
«Jærnet» var bare første del av et større hele som Kidde
hadde planlagt. Det er derfor ikke godt at vite, om disse
ord, hvori tankegangen i boken om «Jærnet» løper ut, ogsaa
vilde blit Steffan Choræus’ sidste ord i boken om «Guldet»
som skulde fulgt efter. Endnu mere uvisst er det, om de
skulde være uttryk for Harald Kiddes eget livssyn, der isaa
fald vilde ha forandret sig diametralt, siden han i 1912 skrev
«Helten».
Det er værd at merke at Steffan Choræus’ utvikling,
begrepsmæssig set (altsaa bortset fra den uvirkelige kunst
neriske form, hvori den er fremstillet) er psykologisk rigtig
nok. Just slik kunde en stormandssøn i 1850-aarene ha
reageret mot en uforskyldt ulykke ; og gjennem reflektionens
skjærsild faat sit splittede sind helet paany. I Kiddes tid
ligere produktion har det været en helt anden samfundsklasse
som har været repræsenteret : embedsstanden, bokmenne
skene og det gjennem sine mest ekstreme typer. Hvis Harald
Kidde virkelig hadde formaadd at arbeide sig utover sine
egne forutsætninger i den grad at han kunde gjøre et stor
mandslivssyn som Steffan Choræus’ til sit eget, er det et inte
ressant fænomen for en psykologisk betragtning; men om
dette virkelig var tilfælde det kan den, som kun kjender
hans bøker, ikke si.
Charles Kent.
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
