Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - III. Bruddets og gennembruddets mand national og universel
 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hugo Seligmann.
Produktioner i Rubrikker. Tid og Ud vikling udglatter af sig
seiv de skarpe Skei. Hos Carl Nielsen saaledes Grænserne
mellem national i snævrere Forstand og universel. . Dog er
der Værker, der ligesom slåar Bro herimellem, f. Eks. «En
Sagadrøm». Det er den nordiske Folketone i Universalitetens
Klædebon. Han betegner her i Musiken det samme Gennem
brud som Joachim Skovgaard i Malerkunsten. Men han er
ikke alene Bruddets og Gennembruddets Mand, han er ogsaa
det, som kommer efter, han er Befrieren, der tager det nye
Land i Besiddelse.
Er det for stort et Vovestykke af mig at søge at skildre
Carl Nielsen som universel Aand? I alt Fald ikke saa meget
af Ængstelse for, at Tiden, den strengeste og retfærdigste af
alle Musikkritikere, skal underkende min Dom. Jeg tror paa
Carl Nielsens universelle Betydning, og nåar en Wienerkritiker,
hvem en Del af hans Værker tilfældigvis falder i Hænde,,
udbryder sin Forbavselse over den ham hidtil ganske ukendte
Kunstner: Men hvorfor gives der dog ikke Carl Nielsen-
Uger, som der gives Brahms- og Reger-Uger, og hvorfor syn
ges hans lille Sang om Æbleblomsten ikke over hele den
vide Verden? ja, saa stemmer jeg i med ham. Jeg tror
paa Carl Nielsens universelle Betydning, fordi jeg mener at
se visse universelle Træk i hans Fysiognomi. Den fjerde
Symfoni f. Eks., «Det Uudslukkelige», dette Skabelsens Epos,
der med suggestiv Kraft fremtvinger Fornemmelser som af
Naturkatastrofer, Kloderevolutioner, dette Værk om Pan, der
i sin primitive Urdrift er som en Kamp mellem Tilværelsens
Grundelementer, og som munder ud i en storladen Apotheose
til Livets evige og bærende Magt det .er saa almenmenne
skeligt i hele sin Tanke og hele sin Gennemførelse, at det
ikke synes bundet hverken til Tid eller Sted. Og mens 4de
Symfoni er Syner Fantasi, saa har han i 2den og 3die
Symfoni fundet en mærkelig almengyldig Udløsning for den
rent menneskelige Virkelighed, givet reelle, dybt psykologisk
underbyggede Skildringer af det menneskelige Temperament
eller de menneskelige Temperamenter, altsaa de mest univer
selle Emner, der tænkes kan. Det samme falder i Øjnene
ved Karakterskildringerne i hans Operaer. Betydeligst af
dem alle er Saul, hvis gammeltestamentlige Kraft og hele
primitive Drift er skildret med den samme Tendens til Men-
462
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
 
