Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Romantiken og dens forberedelse i dansk og norsk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 - Samtiden. 1919.
Romantiken og dens förberedelse i dansk og norsk litteratur.
at utforske, forståa og i sin kunst at utfolde sin intimeste
virkelighet. Al sand romantisk digtning er psykologisk, er
gjenspeiling av et stykke lovbunden sjælelig virkelighet.
Men i denne følelse av streng lovbundethet ligger kimen
til en ny frihet. Netop fordi mennesket er led i en evig
skapende utvikling, fordi der altid er bevægelse og aldrig stil
stand, svarer der til ethvert trin i denne utvikling en særegen
kunstnerisk og sædelig form, og bare én; i liv og kunst frem
træder de evige love i former som stadig skifter, og først i
sin egen form, den øieblikkelige, aktuelle form, kan et individ
eller en tid frit utfolde sit væsen, sit sjælelige indhold. Der
er intet uhistorisk i denne tankegang, som kuldkaster den
tidligere tids sædelige og kunstneriske idealer. Humanismen
og dens fortsættelse, det attende aarhundredes rationalisme,
var uhistoriske, fordi de ikke kjendte og erkjendte en levende
og virkende historisk tradition, men paa den anden side vilde
tvinge sit sjælelige indhold ind i en fortids døde former, fordi
historie for dem ikke var liv men form.
Romantikens sædelige og kunstneriske frihetskrav har
begge sit utspring i organismeideen, og de er saaledes nøie
forbundne, men det er bare den sidstnævnte, den kunst
neriske frigjørelse, som vedkommer os her. Den nye virke
lighetssans, den nye, stærkere livsfornemmelse avføder en
hittil ukjendt trang til kunstnerisk intimitet, og denne trang
skaper en ny teknik og en ny stil. Denne stildannelse kan
vi tidligst iagtta indenfor den digtning som er baaret av den
nye naturfølelse. I vor litteratur fuldbyrdes den i løpet av
de to aar som ligger mellem «Guldhornene» og «Morgen
vandring». I «Guldhornene», sier Vilh. Andersen, «ledsager
naturen, dunkelt bevæget, den historiske bedrift»; i «Morgen
vandririg» er naturen midt inde i handlingen, den er ikke
længer ledsagande, hvad der i og for sig var nyt og betyd
ningsfuldt nok, men medvirkende.
Den nye stil i naturbilledet belyses bedst ved en sam
menligning; vi kan stille sammen et av den ældre litteraturs
ypperste naturskildrende digte, f. eks. Ewalds «Rungsteds
Lyksaligheder» med Oehlenschlägers morgendigt. Den dype
naturfølelse i Ewalds digt er ikke til at ta feil av, men natur
oplevelsen ligger foran digtets undfangelse, den er færdig og
avsluttet. Det som nu bevæger digterens sind, som er den
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
