Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Romantiken og dens forberedelse i dansk og norsk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
skapende kraft i det, er hans følelse av almagtens vælde og
godhet, og som en begrundelse for denne følelse henter han
frem av sin erindring træk for træk av skapningens skjønhet
og av dens velgjerninger mot mennesket, og han ordner alle
disse træk i en pompøs buket, som han overrækker skaperen
som en hyldest. Hos Oehlenschläger er naturoplevelsen
en del av selve digtets handling, digterens oprindelige stem
ning av takk og glæde over morgenens under fornyes og
utdypes stadig gjennem naturindtrykkene, og virker igjen
tilbake paa naturen, saa den tar farve av" hans stemning.
Naar digtet er læst til ende, staar naturbilledet klart og
levende for vor bevissthet, og des mer levende fordi vi hele
tiden har været meddelagtig i digterens oplevelse, har været
meddigtende.
Dette at naturskildringen gaar over fra beskrivelse til
oplevelse medfører forøvrig ogsaa en skjærpelse av natur
iagttagelsen, og en kunstnerisk trang til at gjengi de enkelte
naturindtryk i billeder av større sanselig magt. Naar Ewald
i en linje, som med rette er beundret, maler det «sortladne
hav», saa er der likesaa meget av refleksion som av syn i
dette billede, det rummer kan man godt si for meget, det gir
ikke beskueren leilighet til selvvirksomhet. Oehlenschläger
gjenskaper i «Valravnen» det samme syn av havet, nåar det
ligger svart og blankt og kupler sig under tunge, ulykke
spaaende skyer, i disse ord: «Da bovner havet brat med
sorte bylder.» Dette billede gaar like paa synsnerven, det
fornemmes av læseren som en sansning, og som den oprin
delige sansning arbeider videre i digterens sind og klinger
igjen hele digtet igjennem, saaledes virker den ogsaa ved
dette billedes sanseliggjørende magt videre i læseren. Det
vil si : naturbilledet er ikke længer et dødt landskapsprospekt,
men en produktiv stemning, et led i en levende sammen
hæng. Den romantiske samhørighetsfølelse har skapt stil.
Denne samhørighetsfølelse, dette helsyn paa tilværelsen
er da det bærende i den romantiske digtning. Men roman
tikens naturfølelse og historieopfatning rummer ogsaa hvad
jeg vil kalde sekundære dannelser. Hertil regner jeg drøm
men om en fjern guldålder, om en tid «da himlen var paa
jorden» som det heter i «Guldhornene», en høi og straalende
fortid, som menneskene har forvildet sig bort fra, men som
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
