Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraaiet i Mikropolis.
den forskjel mellem dem og en almindelig offerfest som der
er mellem en kostbar sten og en blomst som vokser. Ti
denne er ædlere end alle verdens diamanter. Uveir nærmer
sig! indvendte de ældre, som var imot festen. Saameget
mere grund at søke ind under mysteriernes rike glæder!
svarte han. Og han lærte dcm nøie om den natlige vandring
til Kephissos i det gamle Athen: det var kun de som hadde
fastet sig rene av sind, som fik være med og her hadde
de sagtens fastet! Og han fortalte dem hvor langt det var
til Elevsis fra Athen ; det var to mil. Saa de kom først til
bake om morgenen . . . Tilslut gav de ældre efter; de var
desuten i saa stor en spænding for vandaaren, om det skulde
lykkes fienden at finde den, at de næsten seiv kunde hat
lyst til at slaa følge med paa færden ditut. De unge piker
bandt sit håar og stak blomster i det, og de kiltet op, saa
de unge knær syntes. Der var de rike borgeres døtre, der
var slagterens, mølleeierens, bakermesterens, gjeteopkjøpe
rens, og alle de bar smykker av perler og smaragd. Der
kom byens vakreste unggutter, men de var saa purunge, for
de ældre var jo i felten. Og de bar fakler i sine hænder.
Allerede paa Torvet begyndte de at danse; de danset i kor
og lekte og 10, ropte skjæmtsomme ord til hverandre. San
dalmakeren blunket til dem i mild fryd. De hadde cithara,
som de sang til, og andre fløite, og en hadde ogsaa horn.
Han spurte dem om ikke det var det berecyntiske horn; for
det tilhørte Kybele’s kultus, og ikke Dyonysus. Jo, svarte de
og 10. Jaja, snakket han og blunket igjen fromt, ti hans
øine var sløret av henrykkelse, nåar det bare ikke til
hørte Thrakiens utugtige og vilde Kokytto-fest, sa han, fol
de t var en ren hunde-kultus! Og næste dag var det de
hundrede fangers indtog i byen. Dem vilde de unge piker
møte med sang og spil, nåar de vendte foryngede tilbake fra
den hellige Kephissos.
Næste morgen trippet saa sandalmakeren ut den mindste
port, paa fastende hjerte, sjanglende og let som en sjæl; han
var ute allerede ved solopgang. For han agtet at møte de
unge, nåar de dansende vendte tilbake fra sin natlige færd,
slik som i det gamle Athen. Han saa sig rundt om paa
alt det som blomstret omkring ham, og kastet sit hvite hode
paa skakke; og morgensolen stod i den røde, grisne hode-
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
