Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dmitri Meresjkowski: Rusland - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
samme tlagellantvanvid, likemeget om det er monarkistisk
eller anarkistisk.
I tsar Nikolais sidste dage behovet man kun at se Rasputin
Møie ind i ansigtet for at begripe: det er delirium, et spøkelse;
det kan ikke vare længe.
Og saaledes behøver man nu bare nøie at se paa den
anden Rasputins ansigt for at begripe: det kan ikke vare
længe: den anden Rasputin vil falde og den anden revolu
tion begynde, nei ikke den anden, men den første, altid
den samme, den eneste, ufuldendte, bare stansede, ødelagt
av det omstyrtede selvherskerdømmes isklump, av mot
revolutionen i oktober.
Hvad revolutionært demokrati er, vet alle. Men hvad
revolutionært aristokrati er, det vet næsten ingen,
eller vil ingen vite. Ikke bare i vor ravnekrok av et «socia
listisk fædreland», men ogsaa i Europas egte demokratier
klinger ordet aristokrati endnu altid übegripelig, fremmed,
feudal-livegenskabelig eller borgerlig kapitalistisk. Demokrati
betyr ikke mobbens magt, det forstaar alle; men ingen vil
forståa, at aristokrati ikke betyr herredømme av herrer,
kapitalister, bourgeois og godsbesiddere.
Egte demokrati virkeliggjør folkeherredømmet; egte aristo
krati de bedstes herredømme. Hvis alle engang blir gode,
saa vil der ikke længere gives nogen form av bedre, ikke
noget aristokrati, da vil der fæstne sig et absolut demo
krati, eller rettere, teokrati, Guds rike paa jorden. Men saa
længe der fmdes bedre og slettere mennesker, maa herre
dømmet tilhøre de bedre. Det vil si, demokrati og aristo
krati er ingen absolute, men relative kategorier. Demokratiet
seiv bringer sin relativitet til uttryk, idet det överdrager sit
herredømme til en minoritet av utvalgte.
Spørsmaalet om forholdet mellem demokrati og aristokrati
er det evige spørsmaal om forholdet mellem samfund og per
sonlighet, mellem socialisme og anarkisme, eller videre, mere
metafysisk set, forholdet mellem det kvantitative og det
kvalitative. Er disse to kategorier kommensurable? Om
man kan føre kvaliteten tilbake til kvantiteten, eller med
andre ord, om man kan reducere livet til matematik eller
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
