Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Et kvindesynspunkt».
lige værdi» beror paa dets vidnesbyrd om maskuline egen
skaper, som er individuelle og som findes over hele verden.
Blandt andet vidner det stolt om en skjøn sans for det for
maalsløse, om urokkelig nidkjærhet i den utfoldelse som har
sit maal i sig seiv.
«Menneskehetens kollektiverfaringer» er samfundets grund
lag og de gjør samfundet hellig. Det er disse kollektiverfaringer
«vi kalder guddommelige love eller samvittighet».
For fru Undset er altsaa samvittighet en bestemt og kon
stant størrelse. «Vi» vet hvad den er, hvad den indeholder,
og den er ens for os alle.
Forhaabentlig vet «vi» alle, at dette ikke holder stik.
Samvittighet er den mest fluktuerende værdi i verden, og har
menneskeheten noget man kan kalde en kollektivsamvittighet.
ligger den i hvert fald uavladelig i krig med sig seiv. Daglig
utretter mennesker ting i den bedste overensstemmelse med
deres samvittighet som andre mennesker ikke kunde bringe
det over deres samvittighet at foreta sig. Samvittighet er
desuten ofte, som oftest, svake, late, indskrænkede menne
skers undskyldning for deres skavanker. Det staar om Kristus
at han bar verdens synder. For almindelige mennesker er
der vel ikke nogen anden maate at bære verdens synder paa
end at ha dem, at erkjende dem paa sig seiv. Hvilket vel
ogsaa er det mest samvittighetsfulde forhold til livet. Men
nåar de fleste ikke orker den byrde, saa bør man ikke gi
samvittigheten skylden og mene at man viser den en ære.
Samvittighet er en altfor hellig, en altfor personlig værdi
maaler til at «vi» skal paastaa os at vite hvad den er.
«Guddommelige love» . . . hvad er det? Jeg vet ikke
andet man kan kalde slik end selve naturens lovbestemte
liv. At der følger våar paa vinter, høst paa sommer like sik
kert som selve livet, det er baade saa stort og underlig at
man kan kalde det guddommelig og saa bestemt og urokkelig
at man kan kalde det lov. Det gjælder hele naturens utfol
delse og menneskets fysiske liv. Men det er ikke dette fru
Undset tænker paa. «Hvad vi kalder naturens sjæl, er bare en
speiling av vor egen», skriver hun. «De guddommelige love»
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
