Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ion Ronald Fangen.
gjælder altsaa os seiv, det menneskelige sind. «Vi» er alle
underlagt love, vi maa vise «ærbødighet og lydighet». Og
disse love er altsaa «menneskehetens kollektiverfaringer» .
Det vilde ha lettet læseren tilegnelsen av fru Undsets
bok om hun nu badde git et samlet og koncist uttryk for det
hun mener er «guddommelige love», «menneskehetens kollek
tiverfaringer». Det gjør hun ikke, man maa seiv samle hvad
der staar paa forskjellige steder, læse mellem linjerne og
gjette. Men der er en dyp, en organisk sammenhæng mel
lem disse artikler, fru Undset skriver hele tiden ut fra et
bestemt, uomskiftelig synspunkt og med en energi som ikke
skal undlate at gjøre sin virkning paa alle bokens læsere.
Det fjerde bud: «Hædre din far og din mor», det er
en guddommelig lov. Den gjælder for langt videre forhold
end de enkelte mellem fædre og barn, den gjælder, som tid
ligere nævnt, for samfundet, for menneskeheten betragtet som
helhet. «Fordi kulturfølelse er slegtsfølelse, menneskets erkjen
delse av at det er henvist til mennesket, derfor blir det essen
tielle ial religion slegtskapforholdet. » Derav følger da ogsaa
at den som ikke har denne pietet overfor fædrene, denne
agtelse overfor deres verk og som ikke er fyldt av beundring
for medmennesker, «han er overflødig». Livet er for de
enkelte mennesker et pund de har faat av forfædrene eller
av Gud, og som de skal forvalte paa den maate, at de seiv
gaar hen og blir fædre og skaffer sig sine barns respekt.
Tapperhet, offermod 0.5.v., alle «de gamle blanke ordene,
skal fmde sin anvendelse i dette formaal: at verne fædrenes
arbeide og minde, at hegne om barnene saa de engang vil
hædre ens eget arbeide og minde. Herved er da hele livs
problemet forenklet: dette er det naturlige, andet er unaturlig,
overflødig, hvis det findes, findes det for at det skal bekjæm
pes og bortskaffes. Der er i det hele tat ikke problemer utenom
dette som egentlig begynder og slutter i ammestuen: hvor
dan føder man bedst barn, hvordan skal de bedst pleies,
opdrages o.s.v. Derfor er det ikke for fru Undset det mindste
pudsig i det: i den ene linje at tale om religion, kulturut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
