Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Et kvindesynspunkt».
viklingen, kristendommen, Gud som fader og i den næste
om det skadelige i at «flaske op» barn: spørsmaalet om
brystmelk eller flaskemelk er jo egentlig kulturproblemet,
det centrale, der kan man trygt ta sit utgangspunkt.
Herfrå har man oversigt over hele livet. Der er forhol
det mellem manden og kvinden. Fru Undset hævder,
i motsætning til de kvinder som driver kvindesak at
manden og kvinden er forskjellige. Hun skal være mor og
han skal være far. Der kan ikke bli nogen likhet mellem
disse to egentlige opgaver i verden: de er væsensforskjellige.
Det har kvinden ingen grund til al føle sig brøstholden over:
selve menneskelivets bestaaen «kan kun hævdes ved at
kvinderne vedkj ender sig sine lænker og bærer dem med
værdighet». Til gjengjæld, paastaar fru Undset, vet kvinden
meget mere om manden, end han nogengang kan komme
til at vite om sig seiv eller om noget andet menneske. Og
det maa i hvert fald staa for fruens egen regning. Der er
sikkert ikke mange mennesker i verden som har gjort den
samme erfaring.
Fru Undset protesterer ogsaa kraftig og haanlig mot den
Katti Anker-Møllerske «fødselspolitik», hvorefter kvinden «i
kraft av sit specielle legemsutstyr kunde fortjene noget».
Hun skal ikke «fortjene» noget utover det hun altid ærlig og
redelig har tjent av lykke og ulykke paa grund av dette legems
utstyr (som vel forøvrig i og for sig ikke er mere «speci
elt» end mandens).
Herfrå ser man ogsaa hele samfundsproblemet. Samfun
det er jo et stort familieliv og som i den enkelte familie
skal manden ordne dets økonomi, verne det mot uvedkom
mende og nedbrytende elementer, i det hele tat opretholde
dets struktur. Men som i den enkelte familie bør kvindens
egenskaper vel ogsaa hendes overlegne menneskekundskap?
tages i bruk; kvindens stemmeret er derfor en lykkelig
forbedring.
Der er de store moralske og religiøse problemer, som
har baade sit utgangspunkt og sit maal her i barneværelset.
Herfrå ser man bedst om de er i overenstemmelse med livet,
det «livsfremmende». Herfrå bedømmer man bedst men
neskene. «At bevare evnen til at skille mellem godt og ondt,
det er kvindens vigtigste opgave i menneskelivet. . . Kvinden
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
