Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
<og bestemt ut fra overalt at lede øiet fra enkeltheterne og
<leres ufuldkommenhet hen paa en stor og tilfredsstillende
helhetsvirkning. Og dette maal er lykkes ham ien over
raskende grad.
Utenfra ruver teatret som en vegtig sammenknuget, kubisk
masse; utover de som strenge gavlfronter dannede facade
sider reiser sig bygningens dele, klart adskilt, men tæt sam
mensluttet, og stiger terrasseagtig opover helt til toppen med
den vertikale væg over scenehuset. Mesterlig fundet paa er
den røde maling som indtrængende understreker bygnings
torsoens massevirkning, opliver ved mangfoldige avskygninger
og breder en meget alvorlig-høinet stemning over den. Allerede
paa ytterflaterne er der brukt en buearkitektur som leddelings
princip, som opløser flaterne paa en tilfredsstillende maate, og
som Poelzig siden har gjennemført for hele bygverket som
eneste inddelings- og dekorationsform, i haller, gånger og
tilskuerrum. Denne arkitekturs buer lempes efter de veks
lende flateforhold, her er de høiere og slankere, der bredere
og lavere; men da blikket overalt møter den samme grund
form, den samme fælles rytme i flateinddelingen, blir følelsen
intenst indstillet paa det heles enhetsvirkning. I rundgangen
sætter saa et høist virksomt motsætningsmotiv ind, jernstøt
terne er her omdannet til meget originale, palmeagtige søiler,
som især er heldige i farven. Denne søileprocessions muntre
festlighet stiger til et mægtig høidepunkt i foyer-hallen, som
er stemt i grønt og blaat, og som lik et refektorium i gotiske
bygningsverker er opført rundt en kjæmpesøile av samme
fantastiske type. Fra søilernes indre straaler et mildt lys; for
det som bestemte deres samtidig høitidelige og yndefulde
form, var i første linje den praktiske nødvendighet at lægge
speilene for den indre belysning ind i dem. 1 alle teatrets
hovedrum er den indirekte belysning gjennemført, og herved
blev der opnaadd en stor og en i slik grad ny skjønhet.
Ingensteds blir blikket avledet eller uroet ved store kroners
lysende masser eller ved rader av smaaflammer, ingensteds
blir synsbanen forstyrret; et jevnt og varmt og spredt lys
gjennemstrømmer rummene, og dets virkning kommer dags
lyset saa nær som ønskelig kan være. En trænger neppe at
si at lampers eller kroners fråvær ogsaa væsentlig hjælper til
at faa frem den ensartede karakter av hele rummet.
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
