Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve. iqo
form altid har bevaret en større folkelighet. Omkring arenaen
grupperes i en runding publikums mængde, og enhver vet
alt fra klownernes løier, at den levende sammenhæng mellem
arenaens skueplads og tilskuerrummets tæt tilstøtende rader
aldrig har været helt brutt. Her bød sig derfor adgang til at
<lrage arenaen, i den antikke orkestras betydning, som skueplads
med ind i scenehandlingen og paa den maate lægge spillet
midt iblandt tilskuerne eller ihvertfald i deres nære nabo
skap. Det foregaar da ikke mer indenfor en avsluttet boks,
men træder ut i publikum; og publikum blir ikke længere
orientert efter en en este synsakse, men tvunget til at følge
det drama som utfolder sig for det i fri bevægelse, og samlet
rundt handlingen i sluttet ring skal det likesom føle sig som
det ideale kor for digtverkets hændelser.
Som brukbart for Reinhardts formaal fandtes der i Berlin
den gamle Cirkus Schumann, som oprindelig hadde gjort
tjeneste som! torvhal og siden var blit ombygget til cirkus.
At lage et arkitektonisk verk og et tempel for kunsten ut av
denne øde og nøkterne konstruktionsbygning var saa meget
vanskeligere, som anlægget seiv ifølge sin historie var et
kompromis mellem ganske ulike formaal og bygningsdele.
Men ogsaa i dette tilfælde viste sig Reinhardts lykkelige haand
i valg av medarbeidere, idet han betrodde Hans Poelzig, en
av de mest originale og maalbevisste moderne tyske bygge
kunstnere opgavens løsning. I sine tidligere verker har Poelzig
strævet efter og vist sig at ha evne til fri for gjængse stilfor
domme at utvikle byggeformen ut fra den forskjellige natur
av den hver gang foreliggende arkitektoniske opgave. Til
denne evne stillet omdannelsen av cirkus til «Grosses Schau
spielhaus» de strengeste krav, fordi den bygningstorso som
Poelzig forefandt, stadig la ham de mest tungvinte hindrin
ger og hemninger iveien. At pynte paa saken ved hjælp av
materialet kunde der ikke være tale om; som tiderne var,
kunde bare de primiliveste og billigste byggeemner brukes,
og Poelzig har klokelig git avkald paa at dække over denne
sakernes stilling ved gjøgl og imitationshumbug. Istedenfor
tok han fat paa opgavens løsning fra roten av. Hvad «De
fem tusens teater» i arkitektonisk henseende i første linje
skulde gi uttryk for, det var massens og rummets enhet fattet
i kunstnerisk form, og i denne aand gik Poelzig planmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
