Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner
aynke paa næsen ad ham, saa har jeg paa den andre siden
atter og atter seiv set [at hans digtninger umiddelbart rører
ved den jevne mands følelse. Hans moralske anskuelsers
høie værdighet, hans sindelags uimotstaaelige idealisme, den
dype patos i hans vilje, som er rettet paa det høieste og
ædleste, og mest av alt kanske denne mægtige tro, som
bærer hans verker, og som vækker tro : det er kræfter som
«det tyske folks sjæl den dag idag svarer paa, fordi disse
»kræfter seiv under gruset av en herjet nutid endda er levende
i dybden. Men idag stormer det indpaa det tyske folk med
problemer, trues det av farer og tæres det av lidelser, som
Schiller endnu ikke kunde ha begrep om, og derfor kan
Schiller ikke gi noget svar paa de spørsmaal som folket
kjæmper med idag. Kan det finde svar hos nutidens dra
matikere ? . .
Det mest moderne tyske drama, som det tildels med ad
skillig talent repræsenteres av Walter Hasenclever, Georg
Kaiser, Fritz von Unruh, Reinhard Goering, Ernst Toller og
en hel del andre digtere, er helt igjennem problematisk. Det
tiltrækker og virker frastøtende og det er altid interessant.
Det er revolutionært i alle henseender : i sprog og stil, i tek
nik og tænkesæt rusker det av alle kræfter i det nedarvede,
traditionelle, bestaaende. Det har fuldstændig løst sig fra
naturalismen og psykologismen; dets maal er den drama
tiske monumentalstil. Sproget er fortættet til det yderste :
snart er det presset sammen til en slags digterisk telegram
stil, snart stiger det til det ekstatiske og visionære, og da
hæves undertiden den prosaiske form som ved indre tvang
til bunden tale. Livets virkelighet er bare et symbol som
det almene skjuler sig bak; ikke individer fremstilles, men
typer, ikke mennesket, men og ofte blir skikkel
serne bare særtegnet ved deres artsnavn : moren, milliardær
sønnen, presten. Fantastiske fremtoninger, visioner, skjæbne
sterke magter bryter ind i virkeligheten og paavirker hand
lingen; man sporer Strindbergs indflydelse, som hos dette
yngste kuld fuldstændig har fortrængt Ibsen.
Tænkemaaten er helt og holdent idealistisk; seiv hos
Frank Wedekind, med hvis verker det nyeste tyske dramas
epoke sagtens maa sies at begynde, seiv hos ham gjeminer
der sig bak masken av nihilistisk ironi en skuffet idealismes
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
