Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
høidepunktet av sine kunstneriske virkninger nåar de i skil
dringen av massens kval eller dens dumpe haab. De vilde
gjerne gyde hele sin sjæl i den, omfavne den, bli ett med
den. Kraften av den subjektive overbevisning hos den mo
derne tyske dramatiske digtning kan ikke negtes. Den er
ikke litteratur, men vokset frem av oplevelse, av dyp sjæle
nød; den er ikke bare digtning, men eftersom en stiller
sig til den mere eller mindre: aktivistisk, som slagordet
lyder for dagen, revolutionært manifest og emnet til seiv at
gripe ind i tingenes gang. Ernst Toller, forfatteren av
«Wandlung», har trukket konsekvenserne av sin overbevis
ning og deltat aktivt i spartakistoptøierne i Miinchen ; der er
ikke faldt en flek paa hans karakter under retsforhandlin
gen, men som den udmerkede socialøkonom professor Adolf
Weber under saken træffende har uttalt : Gud har i sin vrede
gjort denne digter til politiker. Han synes som en «ren
daare», som ukyndig om virkeligheten ikke magtet den. Og
her støter vi kanske paa grunden til hvorfor disse verkers
objektive overbevisningskraft svigter. Det er jo slik at den
egte digter, nåar han gir et idealt billede av livet, ikke for
negter, voldtar, ødelægger virkeligheten, men tvertimot klar
gjør og ordner den, saa han ter frem alle kræfter som vir
ker og brytes i den, i deres funktion, og forener dem under
en høiere sedelighets lov. Den egte digter er lik en gud og
elsker alle sin verdens skapninger like fra Mefisto og Cali
ban, fordi han forstaar dem alle; og fordi han forstaar dem,
kan han sætte hver paa den plads som tilkommer ham og
gi hver hans ret og den gjerning som høver for ham. Men
vore unge dramatikere skaper ikke ut fra virkeligheten, ikke i
levende skapningers billede, men ut fra den «ideale for
dring» ; deres kjærlighet ligner en lyskaster hvis straaler op
lyser et visst omraade blendende skarpt for at la alt det
øvrige bli liggende i saa meget dypere mørke; de mangler
hin hemmelighetsfulde, øieblikkelig overbevisende magt, under
hvis paavirkning livets vilde kaos ordnes som av sig seiv og
forvandles til kræfternes harmoniske spil. Det er min over
bevisning at repræsentanterne for det moderne tyske drama
lider under sin socialisme, forsaavidt den hindrer dem i at
forståa og vurdere den geniale personlighets magt og at ut
forme slike personligheter digterisk. Og massen kan ikke
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
