Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Trospolitiske kampsignaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROSPOLITISKE KAMPSIGNALER.
Foredrag i Det Norske Studentersamfund den 13de mars 1920.
V\et er ikke altid den sande bøn skal bedes i lønkamret.
LJ For nåar Kristus vilde at hans discipler ikke skulde
be med mange og høie ord i synagogerne eller paa gate
hjørnerne, men i stilhet i sine egne hjem, var det fordi de
ikke skulde tragte efter menneskenes ros.
Men ikke enhver bøn gjør lykke. Det kan være farlig
aa be. Og er bønnen en utfordring til verden, da skal den
ikke hviskes frem i angst bak stængte dører, nei den skal
stige som en ildsøile mot himlen saa alle kan se den. I tider
da der var tro mellem de kristne, visste de dette. Martyrerne
bad ikke bare i sine fromme hjerter. Nei, høit og klang
fuldt bad de til sin Gud i fængslerne, i domssalen, i tortur
kamret, paa baalet. De slynget sine bønner med stormkraft
op fra arenaen like i ansigtet paa verdens herre og hersker.
Deres trosfæller bad paa torver og fra talerstoler uten aa
ænse at de kunde lide den samme skjæbne. Og de seiret,
fordi de ikke verget sig med vaaben, men fik andre til aa
høre paa de bønner de sendte til sin Gud.
Vi har netop gjennemlevet tider med en metodisk syste
matisering av rædsler som ikke staar tilbake for grusom
heterne under de mest berygtede kristendomsforfølgelser.
Kulturen synes aa ha bestaat i en organisation av barbariet.
Kristi bud har været døde og magtesløse.
Men hvor er bønnen blit av?
Vi har nok hørt officielle bønner til Ruslands Gud, som
ifølge en ukas av august 1914 er en mægtig Gud, vi hørte
11 Samtider.. 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
