Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Trospolitiske kampsignaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
Arrhenius’ teori og lar urcellen komme seilende til jorden
baaret av straaletrykket fra andre kloder. Men hvordan er
den seiv blit til? Hvor har den hentet intelligensen og for
maalsviljen fra? Hvor er oprindelsen til tanken, hvad har
den utviklet sig av, denne evne til aa leve et bevisst liv ?
Evolutionsteorien tier. Her har inkarnationslæren ialfald den
fordel at den fører aarsaksrækken tilbake til noget oversanse
lig, altsaa til en naturlig grænse for vor erkjendelse, mens den
giængse evolutionsteori har et brudd i en utvikling mellem to
trin som ligger indenfor rammen av den sanselige verden.
Alt tyder paa at der mellem inkarnationsdogmet og den rene
evolutionsteori forestaar en voldsom brytning. I fremtiden
som i förtiden vil religiøse og videnskabelige dogmer kjæmpe
om magten, fordi de ligger paa samme omraade og begge
kræver aa være uttryk for sandheten.
Tidligere lot det det sig si at de videnskabelige dogmer
i motsætning til de religiøse, var indlysende for den alminde
lige fornuft. Denne forskjel lar sig imidlertid ikke længer
opretholde. Einsteins dogme om den Minkowskiske verden
som et tidsrumlig kontinuum, endelig men uten grænser, staar
i dunkelhet ikke tilbake for det Athanasianske symbol. Hans
sfæriske rum som vi ikke kan danne os noget indre billede
av fordi vore sanseindtryk fortoner sig tredimensionalt og
kartesisk, men bare kan tænke os ved hjælp av en transforma
tionsligning, byr os like store vanskeligheter som de guddom
melige hypostaser.
Paa alle punkter viser en undersøkelse at de religiøse
og de videnskabelige dogmer staar i samme klasse. De er
menneskelige teorier om tingenes sammenhæng, og de tar
utgangslinjerne i grænseomraadet for vor erkjendelse. Men
de søker ind mot problemerne fra forskjellige sider.
Den liberale teologi har nu stillet sig den likesaa vanske
lige som vigtige opgave aa bringe den kristne verdensopfatnmg
ut av dens motstrid med den videnskabelige erkjendelse. Den
har gjort det, fordi den kjender til at det sluk som hadde
aapnet sig mellem kristendom og moderne tankegang, for
stadig flere var blit en avgrund som for altid skilte dem fra
enhver religiøsitet. Og den vil at alle skal bli Kristi discipler,
ogsaa de oplyste og intelligente.
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
