Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iqa Henrik A. Th. Dedichen.
førte her nogen forandring. Det var som dr. Low u m
har vist i sit store og grundige arbeide om «Den franske
oplysningstids pædagogiske idéer» det attende
aarhundrede forbeholdt at føre frem nye tanker, som efter
sin natur betyder et helt brud med den gamle skole, men som
dog til en begyndelse gjør sig mindre merkbare i skolens
daglige arbeide end i de drøftelser som dens planer blir gjen
stand for. Skolen skal heter det i sit maal og i sit
indhold være alsidig og almennyttig. «Kun hvad der er til
nytte for samfund og individ, har sin berettigelse i skolen,
og den menneskelige fornuft, übunden av förtiden og fri
for alle fremmedartede hensyn, forbeholder sig ret til at av
gjøre hvad der kan tjene ungdommen i den almennyttige
skole og hvorledes denne skole hensigtsmæssigst skal ind
rettes. Kravet er en alsidig nytteskole, der kan bane veien
for fremtidens samfund.» (Lowum.)
To motstridende retninger kom straks til at gjøre sig
merkbare. Paa den. ene side skulde alle i det nye samfund
faa samme opdragelse og utdannelse, præget av virkelig
altruisme. «Fra den ene ende av riget til den anden skal
«fædrelandets barn» opdrages i de samme religiøse og poli
tiske forestillinger. «De skal være barn av samme religiøse
og politiske familie.» Saaledes vil «alt had, al rivalisering og
partidannelse» blive en umulighed.» (Lowum.) Paa den anden
side nedlægges der indsigelse mot en slik ensformighet i støp
ningen. Di de rot hævder med stor styrke, at opdragelsen
maa ta hensyn til den enkeltes anlæg og hans første krav til
en avhandling om opdragelse er det, at den hurde indeholde
anvisning om, hvordan man bedst skulde bli klar
over, hvilke anlæg et barn har, og saa indrette
sin utdannelse deretter.
Det er eiendommelig at læse disse uttalelser nu og at
tænke paa, hvor lang en tid det skulde ta, før de fik en til
slutning stor nok til, at de naadde ut i det virkelige liv. Ja.
Under det nye styre i Tyskland lyder de samme melodier
endnu som fremtidsmusik. Den første preussiske revolu
tionära kultusminister, Adolph Hoffmann, former den
nye skoles maal saaledes: «Fremtidens skole er enhets
sko len. Fri utviklingsvei for alle. Ungdommen skal op
drages i frihetens aand, fri for alt formynderskap, for for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
