Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Lys af Ægteskahsloven.
dette Tilfælde forøgedes Virkningen derved, at den afgivne
Betænkning fremtraadte som en skandinavisk Tilkende
givelse. Det var ikke blot en Række ansete danske Jurister
og Folk, der bliver Medlemmer af en Kommission, bliver
dermed ogsaa «ansete», i hvert Fald udenfor deres Fagfællers
Kreds der havde foreslaaet disse vidtgaaende Ændringer,
nej, det var de tre skandinaviske Lande, der stod bag dem,
og ved at bekæmpe dem eller afvige fra dem, satte man der
for den for os alle saa dyrebare skandinaviske Enighed og
Forstaaelse paa Spil et i Sandhed tungt Ansvar at blive
stillet overfor.
Det nyttede lidet, at man gjorde opmærksom paa, at
Skandinavismen forsaavidt var falsk Varebetegnelse, som der
var Afvigelser mellem de tre Affattelser af Loven ogsaa
paa væsentlige Punkter som f. Eks. netop m. H. t. Forældre
myndigheden thi dette traadte først frem ved en nærmere
Undersøgelse, hvorimod Skandinavismen umiddelbart som et
Skilt stak alle i Øjnene. Det mislige ved Sammenkoblingen
med denne laa da ogsaa dybere og gælder ikke blot dette
bestemte Lovforslag, men overhovedet alle saakaldte skandi
naviske Love, idet de netop takket være Skandina
vismen undrages den Kontrol, en Lov normalt
er eller i hvert Fald burde være underkastet fra
den offentlige Menings Side. Man kan nemlig sagtens
nedsætte en skandinavisk Kommission, men man har hverken
nogen skandinavisk Rigsdag eller skandinavisk offentlig Mening
til at fortsætte Processen, nåar den afleverer sit Udkast. Føl
gen bliver da uundgaaeligt den, at Kommissionen, som blot
skulde være forberedende, bliver almægtig efter Principet
«del og hersk». Den staar nemlig samlet, har Traadene i sin
Haand, medens hvert enkelt af de tre Lande praktisk talt er
uvidende om, hvad der foregaar politisk i de andre to, eller
hvorledes Folkemeningen og Pressen forholder sig til det,
der foregaar. Hvem anede f. Eks. herhjemme i 1915, at en
Lov om Ægteskabets Indstiftelse og Opløsning, som det var
Meningen, at ogsaa vi skulde have, var paa Dagsordenen i
Sverige, eller hvilken Diskussion den fremkaldte? Næppe
flere end, at de kunde tælles paa Fingrene! I Sverige, hvor
der omvendt næppe var flere, der kendte til Tilstandene i
Norge og Danmark, maatte man imidlertid faa Indtrykket
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
