Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
af, at vi var ivrigt beskæftigede med samme Sag, thi nåar
Konservatismen dér fremsatte sine Betænkeligheder og före
slog at overveje Sagen nøjere, fik den at vide, at dette ikke
lod sig gøre af Hensyn til det skandinaviske Samarbejde.
Sverige maatte ikke staa tilbage for sine Naboer. Af disse
fik imidlertid den ene, Norge, først i Maj 1918 en Lov sva
rende til den i Sverige forcerede, og her i Danmark hører
den med til det Forslag, om hvilket Kampen endnu staar.
Omvendt var, da hele Loven, omfattende Resultatet af begge
Betænkninger, blev forelagt her i Landet i Foraaret 1919, den
sidste Del af den, om Ægteskabets Retsvirkninger, endnu ikke
forelagt i de andre to Lande, og den Diskussion, der udspandt
sig om den her, havde derfor kun ringe Aktualitet hos vore
Naboer. Først da Sverige et Aar efter os forelagde en Lov
svarende til vor, medens vi endnu befandt os paa Overvej
elsernes Stadium, forelaa der en Situation af nogenlunde
Samtidighed, hvor Skandinavismen kunde tænkes at give sig
praktiske Udslag ogsaa for Drøftelsens og Oppositionens Ved
kommende, hvilket ogsaa om end kun i meget beskedent Om
fang blev Tilfældet.1 Den Maade, hvorpaa Oppositionens
Bestræbelser i de to Lande for at orientere sig indbyrdes og
drage Nytte af hinandens Arbejde blev mødt af Lovens Til
hængere, kaster imidlertid bedré end alt andet Lys over, hvor
ledes det forholder sig med Skandinavismen, thi medens det
i Kraft af denne er i sin Orden, at de tre Ländes Jurister
mødes baade her og i de to andre Lande for at lægge Raad
op, behandles det nærmest som en Art utilladelig Sammen
sværgelse, som man triumferende afslører, hvis de, der ikke
synes om Loven, tillader sig det samme (smlg. Dagens Nyheter
9. Febr. 1920), og man skynder sig da at gøre opmærksom
paa, at den omhandlede Lovgivning ikke er skandinavisk.
(«Från början tyckas emellertid de svenska upptagarna av
Hr. Nielsens mantel ha förbisett att den danska argumentationen
i oförändratt skick ej riktigt passar för svenska läget»).
Nu er der ganske vist Afvigelser paa enkelte Punkter,
som m. H. t. Forældremyndigheden, endogsaa væsentlige
men hvis man paa den anden Side vil gøre disse gjældende,
vil man fra Forslagenes Tilhængere erfare, at de intet har at
x bl. a. derved, at min Bog «Moderne Ægteskab» blev anmeldt i Sverige og
oversat til Svensk.
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
