Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
d e havde ret, der advarede imod at give Kvinderne Stemme
ret, idet de gjorde opmærksom paa, at den i sine Virkninger
var uforenelig med hendes Opgaver, Pligter og Interesser
som Moder.1
Man paaberaaber sig imidlertid saa meget hellere denne
Konsekvens, som den minder Lovgiverne om endelig ikke at
glemme de politiske Vilkaar, der er Resultatet af Kvindestemme
rettens Gennemførelse, og som under saakaldte parlamen
tariske Forhold gør det til en ret ligegyldig Omstændighed,
hvad de gifte Kvinder mener om Spørgsmaalet, da Kvinde
stemmeretten praktisk talt vil sige de ugifte Kvinders Stemme
ret. Det er disse, der, hvis det kommer til en afgørende
Styrkeprøve, udøver den paa Kønnets Vegne, thi medens
Kvinderne af Politikerne regnes i det Hele og Store kun at
fordoble Partiernes Stemmetal, vil de ugifte Kvinder kunne
forskyde dette til den ene eller den anden Side, og da det
som bekendt er indenfor deres Kreds, at Nidkærheden m. H. t.
Hustruens Stilling er størst, vil en forsigtig Politiker være
meget tilbøjelig til at fortolke «FolkeUs Mening efter deres
Ønsker.
I tilspidset Form er dette Ulemperne ved enhver Parla
mentarisme, der hviler paa en for udstrakt Valgret. Den vil
under Trykket af Partiernes indbyrdes Konkurrence altid
være langt forude for Folkets virkelige Krav. Den vil være
Udtryk ikke for, hvad dette ønsker, men for hvad Partierne
tror, at det ønsker eller er bange for, det af Modpartiet
vil kunne bringes til at ønske, og da det i Regien gælder
om at handle hurtigt, komme Konkurrenten i Forkøbet,
levnes der sjældent Tid til at spørge Folket seiv eller faa
dette til at give sin Mening til Kende. Med andre Ord: det,
der engang kaldtes offentlig Mening, forsvinder mere og
mere, fordi den overfor den offentlige Svikmølle og de Hen
syn, der bevæger denne, føler sig magtesløs. Fornuften, Sag
ligheden spiller ingen eller kun en ringe Rolle. Kun hvis
man kan true Partierne paa deres Stemmetal, gør det noget
større Indtryk paa dem, og denne Magt kan, som det fore
liggende Eksempel viser, meget vel ligge i et Mindretals
Haand. Til i nogen Grad at bryde denne Tryllering findes
der kun ét Middel : Folkeafstemning efter schweizisk Mønster.
1 Se Afh. «Moder eller Vælger» i anden Samling «Af Tidens Træk».
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
