Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Lys af Ægteskabsloven. 027
betyde i Forhold til Overensstemmelsen. I alle Tilfælde vil
Skandinavismen praktisk talt kun vise sig at eksistere for
dem, der uanfægtede i Aarevis under dens Beskyttelse har
kunnet forberede deres Overfald paa deres intetanende Sam
tid, medens denne, nåar den skal imødegaa Angrebet, vil staa
splittet og afmægtig. Muligvis er der Love, med Hensyn til
hvilke dette ikke gør noget, som er af en saadan begrænset
praktisk Beskaffenhed, at man med Tryghed kan overlade en
Kommission, nåar denne da er nogenlunde fornuftig sammen
sat, den overvældende Inflydelse paa deres Udformning, som
dette System medfører, men det kan naturligvis umuligt gælde en
Lovgivning om Ægteskabet. Overfor en moralsk Institution som
dette er der ikke Tale om Sagkyndighed i snæver teknisk
Forstand, men om Livsanskuelse og Samfundsopfattelse i dy
beste Forstand, og den kan derfor aldrig blive et Kommissions
anliggende for nogle Jurister og nogle monomane Damer, men
er et Spørgsmaal, der stilles til de enkelte Borgere, og over
for hvilket de maa dele sig ikke efter mer eller mindre Jura,
men efter hele deres Grundopfattelse og Livserfaring. En
Kommission, bestaaende af Radikale og Konservative, der
kommer til Enighed om et saadant Spørgsmaal, maa derfor
ogsaa paa Forhaand vække Mistro, thi var der noget Punkt,
hvor disse to hinanden modsatte og fjendtlige Principer maatte
mødes i skarp og übønhørlig Kamp hvis de da overhovedet
endnu begge to eksisterede var det her.
Ganske vist er de rent ydre Betingelser for at tåge en
saadan Kamp op ikke de bedste, bl. a. fordi de Reformer,
det her drejer sig om, fremtræder som den logiske Følge af
dem, man allerede er gaaet med til. Har man sagt A, er
det übetinget lettere for en svag Mand at slaa i Bordet og
ogsaa sige B end at standse paa Halvvejen og tænke sig om.
Dette er da ogsaa tilfulde blevet udnyttet af Ægteskabslovens
Ophavsmænd og Tilhængere som Begrundelse for den. Naar
«Kvinden, den gifte som den ugifte», har «lige Medbestem
melsesret med Manden i Samfundets og Statens Anliggender»,
er det urimeligt, hedder det i Betænkningen, at hun indenfor
Ægteskabet skal staa tilbage for ham, hvilket man ud fra sin
formalistiske Tankegang forudsætter, at hun gør.
Man overser forøvrigt, at der af denne Konsekvens ogsaa
kan uddrages en modsat Moral, nemlig i hvor høj Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
