Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900 Harald Nielsen.
lige Ganske vist blev Resultatet, at Mindretallet derved blev
prisgivet, og at man i Stedet for de virkelige eller indbildte
Uretfærdigheder, man vilde raade Bod paa, har skabt andre
ti Gange grovere og for Samfundets Bestaaen langt mere
skæbnesvangre.
Men formelt er der ikke noget at indvende. btter
Valgloven har alle samme Indflydelse. Det er kun, nåar
man, som det i hvert Fald var Konservatismens Pligt, tager
Hensyn ogsaa til Realiteterne, at det bliver indlysende, hvor
for Resultatet saa lidet svarer til Beregningerne, og at formel
«Ret» kan være faktisk Uret.
Overhovedet maa hele den Form for «Retfærdighed»,
Forslaget tilstræber, være en konservativ Anskuelse fremmed
ved den Underkendelse af det levende, irrationelle, überegne
lige i Tilværelsen, som den røber. Konservatismen kan aldrig,
hvis den da ellers endnu er sig seiv, dele Radikalismens Tro paa
Nytten af saadanne Bestemmelser, fordi den meget godt véd,
hvor afmægtige de er og derfor ogsaa kun i Stand til at gøre
Skade. De er kun forsvarlige ud fra en Tankegang, som
har akcepteret Troen paa Udviklingen og Fremskridtet i dens
allermest vulgære Form, som, efter al Rationalismes Art,
tror, at Menneskenaturen kan reguleres og reglementeres,
saa den bliver bedre og anderledes. Det skulde som sagt
heller ikke i Konservatismens Øren kunne lyde overbevisende,
at der ved Lovens Hjælp skal skabes Lighed, da den ikke
tror paa, at en saadan findes og efter hele sin Opfattelse av
Samfundet som en Organisme maa betragte den som ensbe
tydende med Døden. At lovgive ud fra den vil være ikke
at skabe Retfærdighed, da denne for at naas saa vidt det er
muligt forudsætter Hensyntagen til Forskellene, men det vil
være at spænde Samfundet i en Ramme, der ikke passer tor
det, som paa nogle Punkter er for snæver, paa andre for
vid, og som derfor vil bevirke paa engang Forkrøbling og
Opløsning af det. Kan man imidlertid ikke faa Øje paa For
skellen mellem Mand og Kvinde, der dog er ret tydelig, kan
man selvfølgelig endnu mindre forståa Betydningen af de
andre Forskelle, der betinger Samfundets Struktur. Der biev
paa et Kvindemøde som Argument for Ligeløn og «Hustru
løn» spurgt om den Mad, en Kvinde spiser, ikke koster hge
saa meget som den en Mand spiser. Akcepterer man Paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
