Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Lys af Ægteskabsloven.
standen om, at Mand og Kvinde er «lige» i denne Forstand,
da har man godkendt et Princip, der, nåar det kommer til
Anvendelse paa andre Fænomener, vil føre til overraskende
Resultater for de Overklassedamer, der er de ivrigste For
kæmpere for det i dette Tilfælde. Skal f. Eks. Hustruens
«Indsats» i Hjemmet ved et Dekret sættes lige med Mandens
Arbejde udadtil, hvad kan saa forhindre Arbejderen og Kon
toristen iat komme med samme Fordring? Koster Brødet
ikke ogsaa det samme for ham som for hans Principal? Til
syvende og sidst beror jo dog Arbejdsherrens Krav paa den
største Andel af Udbyttet paa den Antagels e, at hans Ind
sats af Idé, Energi, Ledelse, kort sagt Personlighed, er af en
mere central Betydning end noget andet Arbejde, der bliver
udført i Forretningen. Dette kan imidlertid ikke umiddel
bart anskues eller bevises, og vi véd alle meget godt, at
denne Forudsætning i mange Tilfælde svigter, at der findes
Forretninger saa grundmurede, at de gaar i hvert Fald
for en Tid i deres slagne Baner, seiv om den, der staar
i Spidsen for dem, er ret middelmaadig, og at der er andre
Tilfælde, hvor det faktisk er en eller anden Underordnet,
der er Sjælen i det. Vil man af disse og lignende Grunde
fra konservativ Side tåge Anledning til ogsaa at afskafife «Pa
triarkatet» paa dette Omraade, eller forstaar man virkelig
ikke, at Hustruens «Ligeret», saaledes som Forslaget udvikler
den, hører sammen med Bedriftsraad og «Andel i Udbyt
tet» og kun kan akcepteres sammen med de Tendenser, der
fører til disse og andre Former for Socialisering. Ejendom
og Familie, der altid af Konservatismen har været betragtet
som Samfundets Grundpiller og Betingelserne for Personlig
hedens frie Udfoldelse, hører sammen og kan ikke adskilles.
Kan en Mand ikke «eje» sin Hustru og sine Børn fordi han
kan misbruge den Myndighed, han derved faar, kan han
heller ikke eje noget andet. Dette er da i Virkeligheden
ogsaa Opfattelsen hos dem, uden hvis Indflydelse et Lovfor
slag som dette ikke vilde være blevet til. Man har blot
foretrukket andre og farligere Metoder end de mere aaben
lyse, som Socialismens Fædre i sin Tid föreslog. Man jager
ikke Folk ud af deres Huse og deler deres Penge og Jord,
men man sekvestrerer gennem en stigende Skatteskala en
større og større Del af, hvad de vedblivende tilsyneladende
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
