Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem.
Det eklatanteste eksempel paa mangel ved sa n ser ne
er vel den stokdøve Beethoven, der imidlertid hadde sit sjæle
øre i behold og nøie kjendte tangenterne, hvilket var ham
nok til at frennbringe sine mesterverker. Hos Zola understreker
Lombroso (La Sem. méd. 1897 s. 1), efter de av Toulouse (s o.)
tidhgere givne data, paatagelig nedsættelse ikke blot av hørsel
og lugt, men ogsaa av hudfølelse i den ene legemshalvdel •
cJaccuse>s ophavsmand er passionert tæller o. s. v. Tou
louse mener, at den motorisk-sensitive funktion overhodet
er antagonistisk med den intellektuelle, hvilket i nogen «rad
kunde stemme med forholdet av den ydre legemsbygning i
det hele. ö &
Det viser sig nemlig, at ikke faa genier har været smaa
av vekst, paafaldende, imponerende smaa kunde man næsten
si, dog uten derfor at være dverg eller «mandsling» i oven
nævnte degenerative forstand. Det er næsten som der fra
ophavets side vises ringeagt for det usle hylster sammenlignet
med den aand, som deri huses og hvorav det truer med at
sprænges. En lang række navn fra den ældste til den nyeste
tid tjener til at belyse dette: Platon, Aristoteles, Arkimedes,
Horats, hvem Augustus kalder lepidissimum homunculum
litenheten hindrer ikke i at bli en stor feltherre som hos
Alexander, om hvem det heter: A. Magnus parvus corpore
erat. Om AttUa visste vi allerede paa skolen, at han var en
hten farlig fyr, Napoleon’s kjælenavn «le petit caporal» taler
tor sig seiv. En av middelalderens interessante skikkelser er
Albert us Magnus, der ikke seiv skrev sig for andet end
•Albert aus Lauingen» (ein Schwabe von Geburt), men sam
tiden gav ham det tilnavn, som eftertiden har beholdt. Han
var forfaren udi alle videnskaper, hans populære forelæs
nmger saa sterkt besøkt, at der i Paris ikke kunde skaffes
ham stort nok rum, hvorfor han maatte tale under aapen
himmel, Place Maubert (magister Albertus) fik derav sit navn
Han var imidlertid meget liten, saa liten, at paven, da han en
gang var stedt til fotkys, trodde han laa paa knæ og bad ham
reise sig op. Men Albertus hadde staat den hele tid, hvilket
minder om en av vore brave tingmænd fra 70-80-aarene, vest
landsk lærer og kirkesanger, der likeledes utmerket sig i nævnte
henseende og derfor ved alternativ votering (staa og sitte) under
tiden ved optællingen mindet om sin tilstedeværelse med de ord
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
