Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Østbye: Teokrits femtende idyl. Fruerne paa Adonisfesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEOKRITS FEMTENDE IDYL.
FRUERNE PAA ADONISFESTEN.
Oversat av P. Østbye.
Digtet er fra midten av det tredje aarhundrede f. Kr.
Vi hensættes til Aleksandria som dengang spillet om
trent samme rolle for verdensomsætningen som London nu
og i sin velmagtstid talte ca. en million indbyggere. Hoved
personerne er to damer av middelklassen som gaar til slottet
for at se paa Adonisfesten.
Adonisdyrkelsen er oprindelig semitisk, men bredte sig
over hele den græske verden og blev senere ogsaa optat av
romerne. Efter den græske myte var Adonis allerede som
barn saa skjøn at elskovsgudinden Afrodite blev indtat i
ham. Hun overlot ham under opveksten ti] underverdenens
herskerinde Persefone; men denne vilde ikke utlevere ham
igjen. Afrodite klaget til Zevs som bestemte at den skjønne
yngling en tredjedel av aaret skulde være hos Persefone og
en tredjedel hos Afrodite. Den sidste tredjedel kunde han
seiv vælge opholdssted og foretrak Afrodites selskap. Han
blev dræpt av et vildsvin, men fortsætter efter døden sin
aarlige vandring fra underverdenen til jorden. Vi har, som
det let vil sees, en av de mange myter som symboliserer
den aarlige veksel mellem sommer og vinter.
Adonisfesten blev over hele orienten feiret ved midtsom
mertid og varte i to dage. Paa de fleste steder var den første
dag viet til sorgen over halvgudens vandring til Hades, den
anden til glæden over hans hjemkomst. Av dette digt frem
gaar at forholdet i Aleksandria var det omvendte.
19 Samtiden. 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
