Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
forstod jeg: forholdenes ædle harmoni tillader intet enkelt at
gjøre det voldsomme overfald paa mig, som jeg gik og ønsket.
Det heles storladne skjønhed oplod sig for mig i solfyldt fred.»
Fra den dag av var Bjørnson en klassiker. Likesom han
efter hele sit livssyn stiller de store samfundshensyn over den
enkeltes ret, og bekjæmper det som er over ævne, i religion
og i politik det usunde og grænseløse, det som ikke holder
de rette menneskelige maal slik er han ogsaa i sin kunstteori
og sin kunstutøvelse en forkjæmper for harmonien, for det
almenmenneskelige, for delenes indordning under helhetens
krav, for den ædle klassiske form, mot romantikernes indi
vidualistiske krav paa lidenskapens eneret, paa geniets übun
dethet av regler, paa det eiendommelige, det interessante,
det gaadefuldt dragende. Paa Peterspladsen lærte Bjørnson
at tænke det som han før bare instinktivt hadde følt:
«Det er ikke det særegne som er det store, skjønt det er
det, som glimrer mest; det er det almindelige, som er det
store.»
Ikke bare arkitekturen i Rom hadde en slik lære til ham;
ogsaa den antikke skulptur, med fremstillingerne av menneske
typen i dens fuldkommenhet, styrket klassikeren i ham. Bjørn
son er i sin digtning utpræget plastisk, og billedhuggerkunsten
studerte og forstod han langt bedre end maleri og musik.
Til sin høie alderdom fastholdt han det sterke indtryk han
mottok den første} gang da han fra det fjerne fik øie paa
dioskurstatuernepaa Kvirinalpladsen. Menneskets herredømme
over hesten uttrykt enkelt, synlig og plastisk ved at manden
gjordes om til kjæmpe, saa hesten neppe rak ham til læn
derne. «For et foredømme for enhver skabende kunstner!
Jeg tør nok sige for at nævne noget helt lidet, at aldrig
havde jeg kunnet forme mine smaa sange fra den tid, f. e.
«Brede seil over Nordsjø gaar», havde jeg ikke set Kastor og
Polydeukes paa Quirinalpladsen i Rom.»
Dette digt «Olav Trygvason» har en eiendommelig til
blivelseshistorie: En av de sidste dagene i september 1861
kjørte Bjørnson med sin familie ned fra Ariccia for at flytte
tilbake til Rom; de kom indover kampagnen, det var varmt,
Björnsons lille søn sov sødelig, snart sovnetogsaa fru Bjørnson;
kusken sat og duppet, og faldt kort efter i søvn, muldyrene
merket at ingen passet paa dem, stanset og sov. Og midt i
310
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
