Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnsons lyrik.
stilheten ute paa kampagnen formet sig for Bjørnson stroferne
til sangen: Brede seil over Nordsjø gaar. Læsning og arbeide
og samvær med R A. Munch hadde styrket Björnsons histo
riske fantasi, men det som har betydd mest for dette digt -
en av de pragtfuldeste historiske romanser i vor litteratur
er Björnsons kunstneriske vekst i Italiens luft. Omkvædets
urolige spørsmaal: Kommer ikke Olav Trygvason? stiger
og stiger, til det i tredje vers blir som storm at høre- men i
samme stund kommer svaret, med klang av sukkende bølge
slag: Tagen er Ormen lange, Falden er Olav Trygvason’
Den stigende spænding brytes og følges av den store vemods
fulde shlhet. I fem korte vers er der git et utsyn over Norges
skjæbne i aarhundreder; fra anslagets pragt, med lysning av
sagatidens glans over vikingeskibenes brede seil, er vi ført til
den aarhundredlange natlige stilhet, hvor havet i store maane
skinsklare nætter synger sin vemodige sang om fortidens
svundne herlighet. Plastisk og storlinjet er dette digt, har
monisk og musikalsk i sin komposition og i sin rytme og
vokalklang; Palestrina, Peterspladsen og Dioskurstatuerne
- nu hadde indtrykkene bundfældt sig i Björnsons sind’
nu kunde han skape klassiske kunstverker ogsaa i lvrisk
digtning. J
Sit suveræne herredømme over de kunstneriske virke
midler viste han ogsaa til fuldkommenhet i et digt som
Bergljot, men kanske allerklarest kom hans kunstneriske
vekst tilsyne efter hjemkomsten fra Rom, da han omarbeidet
sine to fædrelandssange fra 1859. Han strøk et par svake
strofer, bl. a. det banale vers:
Vi Nordmænd vil synge for Norge en Sang.
Hun har vel fortjent den og faar den engang
paa stærkere Maal med Kanoner til,
om ellers hun lyster og andre vil.
Istedenfor denne flaue begyndelse skrev han nu de ma
lende og klangfulde linjer:
Der ligger et Land mod den evige Sae.
I Revnerne kun er der Vaarliv at se.
Men Havet gaar til med Historiedøn,
og elsket er Landet som Mor af Søu.
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
