Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnsons lyrik. gje
gende tid bragte adskillige digte om Norge og norsk natur,
og i de sidste tyve aar av sit liv satte Bjørnson sig atter oftere
til at skrive fritstaaende lyriske digte.
Efterhvert som han begyndte at bli gammel, svandt
tendenspræget mere og mere bort fra hans digtning igjen.
Sit livssyn, sin moralopfatning, lot han nok skinne igjennem
verkerne, men de handlet ikke længer om bestemte «saker»
og spørsmaal; bøkernes indhold og idé blev nu atter som
i hans ungdom av mere almenmenneskelig karakter. Paa
tilsvarende vis gaar det med hans lyriske digte; i løpet av
1890-aarene stilner den politiske agitationsdigtning av, de
egentlige leilighetsdigte blir færre og mindre væsentlige, og
den sparsomme lyrik fra hans alderdomstid er mest av sub
jektiv eller av almen, nær sagt filosofisk art. Han har seiv
kaldt Goethe og Grundtvig sine to poler, og hans lyrik svinger
paa en maate fra Goethe til Grundtvig og tilbake til Goethe
igjen. Det er ganske karakteristisk at han iet av sine sidste
aar översatte Goethes Ueber allen Gipfeln.
De tre vigtigste utgåver av Bjørnsons «Digte og sange»
har tydelig sammenhæng med bølgetoppene i hans lyriske
produktion. Den første var planlagt under Romeropholdet
1861, men utkom først 1870, midt i den anden blomstrings
periode for Bjørnsons lyrik; den anden utkom 1880, og bragte
det lyriske resultat av de to foregaaende aars bevægede krise
og kamptid; den tredje utkom 1890, og indeholdt prøver
paa den lyriske förnyelse som hjemlængselen til Norge
hadde fremkaldt hos Bjørnson i Paris i anden halvdel av
1880-aarene.
Da førsteutgaven av «Digte og sange» skulde utkomme i
1870, spurte Hegel om Bjørnson ønsket vignet paa boken
Hverken vignet eller portræt hadde Bjørnson lyst paa at faa
md der, men skrev han «hvis jeg var viss paa, at
linjerne :
Han stod udaf Fjorden for fulde Sejl,
Skjoldene saa sig i Bølgernes Spejl.
seiv holdt han Ror.
var jeg viss paa, at det blev skjønt udført, saa var det mig!»
Digtsamlingen kom desværre ikke til at bære dette pragtfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
