Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
typiske eksempler.
Francis Bull.
motto (av «Sigurd Slembe»). Det minder i stemning om
Goethes «Seefahrt» men det er først og fremst egte Bjørnsonsk.
I sterk motsetning til slike indadvendte passive stemninger
som bebudes i titler av typen Meditations, Contemplations,
En Erindring, Aftenlandskab, Svindende Haab, o. s. v. reiser
sig i dette motto Björnsons fuldt bevisste vilje til aktiv gjerning,
hans tanke om at ogsaa lyrikken skulde være med i kampen
for den nye tids idealer. Han mente ogsaa at boken nok
skulde bli solgt: «Jeg har intet folkeligere skrevet.» Derfor
föreslog han titelen Sange av Bjørnstjerne Bjørnson. Hegel
vilde ha «Digte», og resultatet blev et kompromis, Digte og
sange. Men Bjørnson hadde ret: digte, de er mest til glæde
i lønkammerets stilhet, sange skal klinge ute blandt de mange
og skape fællesfølelse mellem syngende og lyttende.
I Björnsons lyrik er det yderst sjelden at finde et digt
som har naturskildring eller naturstemning til emne. Hans
interesse er næsten utelukkende koncentrert om mennesker
individer, sammenslutninger og hele folk —, om menne
skers skjæbne og karakter, gjerning og opgaver. Ser man
paa Björnsons samlede lyriske produktion, vil man finde at
omtrent femteparten av den fra først av hører til i hans
fortællinger og skuespil, og saaledes staar i menneskeskildnn
gens tjeneste; av de øvrige digte og sange er halvparten
skrevet til eller om bestemte personer, og ogsaa de resterende
digte har for en stor del menneskeskjæbner til emne. I hans
leilighetsdigtning er den psykologiske opfatning og fyndige
karakteristik ofte vel saa værdifuld som den programmatiske
forkyndelse av en eller anden idé. Bjørnson har git os en
hel samling portrætbyster av merkelige nordmænd, meislet i
marmorfaste ord og besjælet av intim psykologisk forstaaelse.
Johan Sverdrup og Steen vil leve i mindet for al fremtid,
den ene som «den friske iling i vort træge vanegængen»,
den anden som «den brede tryghed i vore slag». Ogsaa
Björnsons fritstaaende lyrik er ofte psykologiske skisser,
hele dramaer eller noveller, fulde av bevægelse og utvikling,
trængt sammen i en kort, sterk og stemningsmættet form;
Dulgt kjærlighed og Den hvide, røde rose er
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
