Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0«24 J. Holtsmark.
Planeterne blir ført rundt i krumme baner av solen, mens de
hvis solen ikke var der, utvilsomt vilde bevæge sig ret frem.
Solen virker altsaa som avløpsrøret. Newton sa det kom av
at solen tiltrækker planeterne, Einstein sier det kommer av
at rummet har faat en viss likhet med hvirvelen om utløps
røret, det er blit krumt. Hvad vil det nu si, dette
merkverdige uttryk, rummet er blit «krumt»?
Vi kan stille spørsmaalet omvendt, hvad er et «ret» rum?
Dette spørsmaal er adskillig enklere at besvare. Et ret rum
er det rum som vi er vant til at tænke os, det er det rum
som vi har lært om paa skolen, hvori vi kan lægge rette linjer
og slaa cirkler og saa videre og utlede almindelige geometriske
love, som at summen av vinklerne i et triangel er lik 180° o. s. v.
Et ret rum er et rum hvor den almindelige, euklidiske
geometri gjælder, hvor to parallele linjer aldrig skjærer hver
andre og hvor alle de andre geometriske satser gjælder.
Men, vil man spørre, findes der noget andet rum end
dette? Umiddelbart kan vi ikke tænke os noget andet slags
rum, hele vor tankegang ser ut til at være saa indstillet paa
det rette rum, at vi ikke kan tænke os noget andet. For at
gjøre saken mere forstaaelig er det nødvendig at ta et eksempel
hentet fra flaterne, vi kan nemlig godt tænke os krumme
flater, selvom vi ikke kan tænke os krumme rum.
Jordens overflate er et godt eksempel paa en krum flate.
Naar vi vil komme frem fra et sted til et andet paa jorden
maa vi holde os til overflaten, vi kan ikke gaa tvers gjennem
jorden. For os danner altsaa jordoverflaten som en slags
tvungen bane hvor vi maa holde os.
Vi kan tænke os (eller trække) en ret linje mellem to punk
ter paa jordoverflaten, la osta f. eks. Kristiania og Rio de
Janeiro. Men denne «rette linje» er i virkeligheten en del
av en cirkel, som enhver kan se hvis han tar en globus og
tinder den rette linje mellem de nævnte steder. Naar vi allike
vel kalder det den rette linje mellem punkterne paa jordens
overflate, saa er det fordi den er den korteste vei som kan
tænkes mellem punkterne nåar den skal gaa i overflaten.
La os nu tænke os at vi mennesker ikke visste noget om at
jorden var rund. Men vi hadde allikevel helt nøiagtig kjend
skap til dens geografi, og vi visste speicelt om alle de «rette
linjer» mellem alle punkter. La os videre tænke os at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
