Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oprindelig sa Einstein bare.
ved siden av hinanden, saa
Euklid. Einstein.
To parallele linjer skjærer
ikke hverandre.
Hvilke geometriske sætninger
maa da gjælde?
Einsteins relativitetsteori.
fnndet, fordi vi maatte tænke os noget som lysbølgerne kunde
være i.
Einstein grep ondet ved roten. Han tænkte sig at der
maatte være noget mere fundamentalt i saken, og han
fremsatte følgende paastand:
I. Det er umulig for os paa nogensomhelst
maate at paavise vor bevægelse i forhold til rum
met eller æteren.
Han laget altsaa en grundlov som han mente gjælder
i naturen, i likhet med andre love vi kjender, energiloven
f. eks. Beviset for at loven er rigtig, kunde han kun levere
ved at undersøke hvad den førte til. Det er jo paa den
maate vi beviser alle vore naturlove, vi ser om de resultater
de fører til, stemmer overens med de erfaringer vi gjør ved
forsøk.
Først er det klart at Michelsons forsøk blir helt forklaret
av Einsteins sats, for Michelson vilde jo netop paavise vor
bevægelse i forhold til æteren, og det er umulig efter Ein
steins sats.
11. Lysets hastighet er altid den samme (lik 300000
km./sek).
Dette forklarer ogsaa Michelsons forsøk, men er ikke saa vidt
gaaende som I.
Sætningen I kaldes i almindelighet r elati vi tetspostu
latet. Naar den kaldes et postulat, saa er det, fordi den
fremsættes som en paastand, som kun kan bevises ad erfaringens
vei. En god forstaaelse gir det at sammenligne den med
Euklids postulat, som vi kjender fra geometrien. Begge
postulater danner grundlaget for en mængde andre satser
som kun støtter sig paa disse, begge uttaler egenskaper ved
vört rum, som vi engang maa anta er saadanne, uten at det
dermed er git at rummet ikke kunde være laget anderledes.
Vi skal stille de to satser
likheten træder bedre frem.
Det er umulig at opdage en
bevægelse i forhold til rummet.
Hvilke sætninger om rummet
og tiden maa da gjælde.
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
