Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
joa J. Holtsmark.
Vi skal se litt paa hvilke konsekvenser relativitetspostulatet
fører til. , ~
Vi maa naturligvis helt holde op med at snakke om
jordens (eller et hvilketsomhelst punkts) hastighet eller bevægelse
i forhold til rummet selv. Efter relativitetsteorien er det kun
mulig at snakke om bevægelse eller hastighet i forhold til
et andet legeme. Ikke engang lyset som gaar gjennem
æteren har absolut bevægelse, man kan kun snakke om dets
bevægelse i forhold til et eller andet legeme.
En føloe av Einsteins postulat er at intet kan ha en
hastighet større end lyshastigheten. Hastigheter større end
300 000 km./sek. er umulige. Dette stemmer godt med
Vi kiender tilfælde hvor smaa legemer, de saakaldte
a-partikler som utsendes fra radium og radioaktive stoffer,
oevæger sig med en fart som kun er nogeu pro mi le under
lyseTs hastighet. Men vi har aldrig fundet som
har helt lyshastighet eller mere end den.
Men vil man indvende her, naar vi nu tar lor os to
saadanne smaadele som gaar ut i motsatte retninger og sam
£ "aa Zl jo deres relative hastighet bli dobbelt saa stor
om hver enkelts, og ahsaa næsten dobbelt saa stor som
ys" s hastighet. D. v. s. hvis vi sat paa den ene ,3-partikel
ol b tragtef den anden, som fjernet sig fra os i motsat retning
av vor egen bevægelse, saa maatte vi se den forsvinde med
en fart av næsten 600 000 km./sek. Det er akkurat samme
tilfælde som naar to tog bevæger sig forbi hverand*>i
satte retninger. En person i det ene tog ser det andet gaa
forbi sig med en fart som er lik summen av begge togs
hastigheter. ~. , \itaA
Relativitetsteorien sier, nei, det gaar ikke saadan. Med
togene er det rigtig nok, for saa smaa hastigheter har v,
lov til at addere dem saadan som vi gjør. Men naai m
kommer op til saa svær fart at det nærmer sig lysets hastig
het, saa kan vi ikke længer addere hastigheterne.
Manden paa den ene p-partikel ser sle ikke den anden
forsvinde med en fart av 600000 km/sek men med en
fart ganske litet under 300000 km./sek., lysets hast.ghet.
Og grunden til at han gjør det, ligger i at hans begrepe om
tid og avstand er blit forandre! i en merkelig grad . det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
