Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve. oan
at bli behandlet med lidenskap, fordi skolen danner en av
livets centrale platformer, hvor de mangfoldigste aandelige,
sociale og politiske interesser møtes og kjæmper om over
herredømmet; men nåar kampens temperatur i Tyskland bent
ut er steget til bitterhet, saa har det hovedsagelig sin grund
deri at det nåar det kommer til stykket dreier sig om
en principiel omlægning av den tyske dannelse, om opgivelse
av store og ærværdige dannelsestraditioner som paa det inder
hgste har været knyttet til den tyske aands utvikling.
Ti gjennem størstedelen av det 19de aarhundrede har hu
manismen übetinget været den pol, hvorefter den tyske dan
nelse var orienteret. Humanismen var den jordbund hvori
Tysklands store ydelser i dette tidsrum er grodd. Det vilde
vel være et paradoks at paastaa at tyskerne kun har været
istand til at præstere hvad de har gjort, fordi de paa sine
høiere skoler saa flittig har drevet paa med latin og græsk;
men det er dog en uavviselig kjendsgjerning, at den først og
fremst paa studiet av de gamle sprog byggede humanistiske
dannelse har vist en ganske fremragende kraft til nationens
aandelige skolering. Siden 1870 er ganske vist den humani
stiske skoles stilling blit rystet og gjennembrutt; nye skole
typer som fjerner sig fra eller helt og holdent bryter med
det humanistiske dannelsesideal er traadt ved siden av gym
nasiet, har tilkjæmpet sig likeberettigelse med det og fra aar
til aar vundet terræng og magt; men trods alt har humanis
men endnu den dag idag visst at hævde en saa stor pläds i
Tysklands skole og liv, at det vilde gjøre et dypt skaar i vor
dannelsesutvikling, hvis omraadet for dens virkning ved den
planlagte skolereform skulde bli forskjøvet fra centrum til
periferien og bli saa indskrænket, at der ikke længer blev
plads for den til at utfolde sine muligheter.
Jeg vet godt at humanismens problem og spørsmaalet
om hvad andel i den almindelige nationale dannelse man kan
indrømme den, i Norden mangfoldige gånger har været gien
nemdebattert. Gjennem debattert, men ikke utdebat
tert. Ti saaledes som den europæiske aand nu engang er
beskaffen, saa danner antikken og den av antikken utviklede
humanisme et av dens konstitutive elementer, et av dens
grundelementer. Der findes indenfor den europæiske kulturs
hele omraade neppe en linje som ikke fører tilbake til antik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
