Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oeo Albert Dresdner.
kens kultur og seiv hvor dette undtagelsesvis ikke er til
fældet, saa har dog det nye altid paa betydningsfuld maate
krydset antikken eller tilslut forenet sig med den. Der gives
ingen gren av aandelig liv eller produktion som ikke like
ind i rotterne er næret av antikken, som ikke har faat tilsæt
ninger av antikken, og hvormeget idéerne end forandrer sig
og antar nye former, saa er og blir dog tilslut seiv ideens
idé en hellenisk skabning, hellenisk arv til al fremtid. De
kræfter og interesser som nu reiser sig mot humanismen, har
vel magt til for det første at fortrænge antikken av skolen
og saaledes vanskeliggjøre dens ret til medbestemmelse i den
moderne dannelse; men aldrig vil man paa denne rent nega
tive maate naa til en virkelig løsning av dette største av alle
europæiske dannelsesproblemer, et problem som gaar sin gang
gjennem de europæiske kulturfolks hele aandshistorie. Ti
hittil har hver eneste av dens epoker maattet avfinde sig med
spørsmaalet om, hvilken plads inden sit dannelsessystem den
vilde anvise oldtiden, fra hvilken side den vilde opfatte an
tikken, hvilke av dens kræfter den vilde sætte i bevægelse
og gjøre sig nyttig; man kunde skrive en almindelig euro
pæisk aandshistorie under synspunkt av dens forhold til old
tiden (saaledes som Vilhelm Andersen nylig har gjort for
Danmarks vedkommende), og man vilde derav med tvingende
magt erfare at spørsmaalet humanisme hører til den euro
pæiske dannelses konstante problemer og at dette antagelig
ogsaa i fremtiden vil være saa, saalænge antikken og dens
formidler humanismen endnu har levende værdier at by.
Naar man i Tyskland nu lager sig til at fatte en beslut
ning i dette store spørsmaal, saa er den tyske humanismes
stilling i denne skjæbnestund saare ugunstig. Paa forhaand
svækket og rystet ved langvarige og haardnakkede angrep,
ser den sig utsat for et vegtig koncentrisk angrep av sine
angripere som tror at seirens øieblik er kommet. Politiske
overbevisninger, sociale instinkter og interesser, pædagogiske
teorier, og endelig praktiske hensyn av den forskjelligste
karakter og værdi slaar sig sammen til denne generalstorm.
Hvad der forvirrer og vanskeliggjør situationen, er den om
stændighet, at det objekt som den forbitrede kamp nærmest
og hovedsagelig gjælder eller synes at gjælde, er et lik.
Ti det kun pseudo-humanistiske gymnasium, saaledes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
