Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
070 Albert Dresdner.
skikkethet to make money, og som saaledes avgir et ypperlig
gjødselstof for materialistisk livssyn. Et andet eksempel:
paa torvet og gaterne taler man gjerne om folkeforstaaelse
og folkenes broderskap. Nu er desværre de kræfter, som
formaar at virke i denne retning, svakere og meget færre end
søndagsprækerne gir det utseende av; men én av disse kræf
ter er sikkerlig den humanistiske dannelse; i dens store fælles
ungdomsoplevelse møtes de europæiske folk omtrent som
nåar fremmede gjenkjender hverandre som slegtninger, fjerne
slegtninger kanske, men dog slegtninger. Domprovst West
(jeg vet ikke om han er englænder eller amerikaner) hadde
ret, da han for nogen aar siden sa: «Hvis klassikerne blir
fjernet, saa vil de sandsynligvis bli erstattet av lærestof som
i den grad stemmer overens med nationale interesser og for
domme, at kløften mellem folkene vil bli dypere.» Natur
ligvis maa ethvert folks skole være national, og der findes
vel heller ikke i Tyskland nogen som ønsker andet end en
tysk-national skole. Men dette opnaaes ikke derved at folket
uophørlig med forlibelse ser sig seiv i speil, men meget bedre
derved at det maaler sig paa noget andet, paa det fremmede,
at det gjennemtrænger og gjennemtrænges av det fremmede.
Enhver sund humanistisk skole vil være en national skole,
men den skole som ikke er andet end national, risikerer let
at bli nationalistisk, og derfor støter den nylig opdukkede
plan om et «tysk gymnasium», hvor tysk sprog og kultur
skal danne det alt beherskende midtpunkt, med rette paa
motstand.
Hvad nu den tyske skolestrids stilling og utsigter angaar,
saa anser jeg det —som allerede antydet i min indledning
for sandsynlig, at den saakaldte enhetsskole for det første vil
gaa av med seiren. Men jeg tror dog at denne seier ikke
vil være nogen endelig avgjørelse, men at kampen vil fort
sættes indtil det lykkes at gjennemføre en heltigjennem or
ganisk nybygning av det samlede skolevæsen, en nybygning
som ikke i nutidens betydning av ordet, men fra euro
pæisk aandshistories synspunkt - kanske vil bli meget mere
revolutionær end nogen nu drømmer om. Da Preussen i
1806 ved Jena var brutt sammen, fremla Fichte i sine be
rømte «Reden an die deutsche Nation* planen til en fuld
stændig nyordning av den nationale opdragelse som middel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
