Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
gjerne vil beholde den humanistiske dannelsesanstalt, men
som samtidig vil kjøpslåa med den. Derhen hører de som
vil bevare latinen, men avskalle græsken : de skjærer hjertet
ut av den humanistiske dannelse, og saa undrer de sig over
at den efter en slik hestekur sygner haabløst hen. Andre
vil nok gjerne redde begge de gamle sprog, men ber saa pent
deres repræsentanter om at trække sig litt sammen for at gi
plads for andre smukke saker paa timeplanen, idet det vil
forevige den tilstand av formlöshet som det humanistiske
gymnasium længe har lidt under. Fra denne side hører man
ogsaa stadig gjentat det berygtede forslag om at læse de an
tikke forfattere i oversætlelse istedenfor i originalsproget ; de
overser for ikke at tale om andre overmaade vigtige pæda
gogiske og kulturelle hensyn derved den kjendsgjerning,
at overalt hvor originallæsningen forsømmes i skolen, der
forsvinder overhodet den antikke litteratur og kultur uop
holdelig og med rivende hurtighet av nationens kulturelle
bevissthet. Det utaalelige ved disse ståndpunkter er deres
halvhet, den dilettantiske forestilling at man kanske paa en
eller anden maate kan nyde frugterne av den humanistiske
dannelse uten at gi den den nødvendige pleie, og at man
nåar man bærer sig tilstrækkelig lurt ad, kanske kan drive
det til at faa et epletræ til at bære baade epler og pærer.
(Motsykket er en skoleradikalisme som raser mellem tradi
tionerne som en okse i en porselænsbutik.) Enes ikke socia
lister, demokrater, konservative og tutti quanti i høilydte
klager over at det tyske folks sjæl har tat alvorlig skade av
materialisme? Da skulde man vel vente at de allesammen
med begjærlighet vilde gripe efter en dannelse som den hu
manistiske, hvis ideelle karakter ikke engang dens motstandere
benegter, og som seiv i sit forfald har bevaret en viss ideel
kraft; hensigtsmæssig fornyet formaar den at skjænke ung
dommen en uoverskuelig rigdom av politiske, sociale, filoso
fiske, kunstneriske idealer; ti den er med ett ord i bund og
grund fiendtlig mot al materialisme. Men nei: den moderne
skolepolitiker spør bestandig om man ved siden av nutidens
«praktiske krav» ogsaa har tid til en saadan «luksusdan
neise» og paafører saaledes ungdommen en tankegang, som
lærer denne at vurdere kundskaper først og fremst efter
deres praktiske værd og (la os være ærlige) efter deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
