Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oqo Guglielmo Ferrero.
de fredstraktater som er underskrevet i Versailles og Saint-
Germain, er affattet i forældet bonapartestil, modificeret av
et visst hensyn til nationalitetsprincippet. Naar man kunde
profitere av nationalitetsprincippet til at skape nye stater, saa
gjorde man det.
Det er tydelig at en saadan fred hvor udmerket den end
kunde være i sig seiv, hadde liten likhet med en fred baseret
paa principperne om nationernes selvbestemmelsesret og
folkenes frihet, slik som Wilson og ideologerne hadde tænkt
sig den. Det er likeledes tydelig at anstrengelsen for at lage
en «napoleonsk» fred under dække av en diskussion som var
dens negation, maatte fremkalde en stor forvirring. Præsident
Wilsons motstandere har paa en maate ret nåar de sier at
hvis man ikke hadde begyndt at diskutere om principperne,
hvis man ikke hadde faat folk til at tro at retten kunde
avgjøre en slik konflikt, hvis alle istedet hadde indrettet sig
paa «realiteterne», saa vilde denne sprogforvirring ikke ha
indtraadt og fredstraktaten vilde blit mere samenhængende.
Men det staar tilbake at se om det var mulig at undgaa en
diskussion om principperne og om som saa mange i
Europa synes at tro retten, folkenes selvbestemmelse,
nationalitetsprincippet, Nationernes Forbund er en opfindelse
av præsident Wilson og en liten skare ideologer eller er noget
som har en dypere grund. Deri ligger hele spørsmaalet.
Dersom den vesterlandske civilisation i likhet med visse
epoker og visse folk hadde den egenskap altid og uten diskus
sion at bøie sig for krigsgudens avgjørelser som i og for sig
retfærdige, saa vilde præsident Wilson og ideologerne bare være
übekvemme kranglemakere. Deres indgrep kunde jo da ikke
andet end begrænse seierherrernes suveræne og absolutte
rettigheter over verdens politiske kart som de hadde erhvervet
gjennem seiren. Men en slik opfatning av krigen og seiren
er kun mulig i civilisationer som helt igjennem beherskes av
det militære element. Kun krigere kan betragte krigen som
et spil hvis resultat paa forhaand uten diskussion akcepteres
som retfærdig gjennem et slags professionel konvention. At
seire i en krig er efter denne opfatning det samme som at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
