Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Babel
vinde i kortspil. Seierherren har samme ret til at plukke
seirens frugter som motstanderen vilde hat det, om krigens
gud hadde været ham bevaagen, likesom den heldige spiller
har ret til at putte i lommen den andre spillers penger som
til gjengjeld vilde ha tat hans, om han hadde vundet
spillet. Dette er grunden til at de professionelle krigere har saa
vanskelig for at forståa diskussionen om en retfærdig og en
uretfærdig krig. Dette er grunden hvorfor Napoleon som
var en stor kriger, men ikke andet end kriger, trodde sig
i sin fulde ret til at ødelægge og omkalfatre fiendtlige stater*
likesom hans motstandere fuldstændig vilde ha tilintetgjort
hans vælde, hvis de hadde slaat ham. Men denne opfatning
av krigen kan ikke være folkenes, massernes, de civile
elementers i en gammel civilisation som den vesterlandske.
Folkene kan ikke interessere sig for krigen som for et spil
som har sit maal i sig seiv, men kun som et middel til at
tilfredsstille visse passioner eller forsvare visse interesser
Seiren er lunefuld, den gaar fra den ene til den anden uten
at den menneskelige forstand i regelen kan gjøre rede for
aarsaken til disse omvekslinger. De professionelle kan akceptere
disse nyheter, som spilleren akcepterer spillets chancer, men
folkene vil aldrig medgi at deres ret, deres uavhængighet
deres frihet, deres eksistens skal bero paa utfaldet av et slag
eller en krig, d. v. s. av hændelser som ingen eier den mystiske
nøkkel til. Det forklarer ogsaa hvorfor hele civilisationens
historie er et forsøk paa i forskjellige former at skaffe folk
og stater garantier mot krigsgudens luner og befri dem fra
overmagtens blinde regimente. De løsninger man har fundet
paa dette problem, kan bortset fra formelle ulikheter
i det væsentlige reduceres til to: enten at begrænse utviklin
gen av selve magten, saa at man kan forholde sig mere eller
mindre likegyldig overfor dens utfoldelse, da den aldrig kan
true den beseiredes vitale interesser, eller ogsaa la magten frit
utvikle sig, men underkaste den en moralsk disciplin som
hindrer den i at krænke retten.
Den første løsning er den letteste. Det var til den mange
folk i tidligere tider, f. eks. i det 17de og 18de aarhundrede
tok sin tilflugt. Det 18de aarhundredes store folkerets
lærere, f. eks. Vattel, kommer til det resultat at om der
findes retfærdige og uretfærdige krige, saa er det et spørsmaal
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
