Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
verdenshistorien? Hvorfor har disse umaadelige rigdomme
som ophopet sig i den lange fredsperiode, ikke gik verden
hverken fred eller lykke? Fordi Europa i dette halve aar
hundrede kun levet i tilsyneladende fred. Den krig som blev
erklært den 18de juli 1870 har i stilhet været fortsat; Frank
furterfreden var kun en vaabenhvile. En fred som i den
beseiredes øine kun er en overmagtens uretfærdige tvang, er
ikke nogen fred, den er en vaabenstilstand, saalænge den besei
rede har utsigter til at avryste sit aak og ta revanche, alene
eller sammen med sine allierte. Fredens eneste garanti er
den magt som har paatvunget den. I virkeligheten paafulgtes
freden i Frankfurt av den übegrænsede kaprustning og den
diplomatiske kamp om alliancer som mundet ut i verdens
krigen. Begge dele var intet andet end fortvilede anstren
gelser for gjennem magten at bevare den stilling som magten
hadde skapt ved at paatvinge de beseirede freden i Frankfurt.
Og tragedien er ikke slut med verdenskrigen, langt
fra det. Man maa ha mod til at forståa og si sandheten.
Denne kjæmpekrig for retten truer med at utstrække den
tragiske situation som en forfærdelig skjæbne over hele Europa.
Den har vist hvor sterke disse følelser endnu i sin uklarhet
er, som vi uttrykker med ordene «ret, folkenes frihet». Uten
disse übestemte ord, uten den ophidselse de har formaadd
at fremkalde, vilde ingen stat ha været istand til at avtvinge
folkene disse enorme anstrengelser. Saa stor var magten i
disse følelser at endog angriperne forsøkte at gjøre sig dem
tilgode. De gjorde alt hvad de kunde, og det lykkedes dem
ogsaa tildels, for at faa sine folk til at tro at ogsaa de slos
for ret og frihet. Det er saa let at gi sig seiv ret nåar man
er sin egen dommer. Selve grænseløsheten i den vold men
neskeheten i fem aar var offer for, dypet av den fare alle de
krigførende stater var utsat for, maatte gjøre sindene sterkt
følsomme for ret og billighet. Men følelsernes eksaltation
blev hverken under krigen eller senere efterfulgt av alvor
lige anstrengelser for at præcisere betydningen av disse
ord. Hvorledes skal man forståa folkenes ret til at bestemme
over sig seiv? Hvad menes med nationalitet? Se det er
spørsmaal som ingen har søkt at gi et bestemt svar paa.
Alle folk har sin fulde frihet til at definere friheten paa sin
maate, og følgelig har de i sin samvittighet blot fundet en
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
