Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
til en utpræget type av tysk ungdom, som overalt med
sikkerhet lot sig utfinde og allerede tildrog sig digternes og
malernes opmerksomhet som begyndte at skildre og frem
stille vandrefuglene. Der var over disse menneskebarn et
pust av frihet og oprigtighet i klædedragt og fremtræden,
en egen blanding av barnlighet og sværmerisk alvor, av
lykkelig hengivelse i øieblikket og vidt svævende længsel, de
levet i en intens frilufts- og ungdomsatmosfære. En våar var
de i en tid som styrtet sin katastrofe imøte.
Vandrefuglen dannet ikke det eneste utgangspunkt for
den tyske ungdomsbevægelse. Tanken om en förnyelse av
folkelivet gjennem ungdommen laa i luften. I socialdemokra
tiske kredser hadde der dannet sig «Die Arbeiterjugend», og
centrum hadde organisert en vidt utbredt katolsk ungdoms
bevægelse. Men det folger av sig seiv at disse bestræbelser
stod paa en ganske anden grund end Vandrefuglen. De var
ikke som denne helt og holdent ungdommens verk, men
hadde sin oprindelse og sin skikkelse fra den modnere alder,
og fra den hadde den ogsaa medtat sine formaal, sine over
bevisninger og sine programmer. Her var altsaa ungdoms
tanken ikke sit eget formaal, men tjente som förspänd for
bestræbelser der ikke var vokset ut av ungdommen seiv.
Andre foreninger søkte at indsnevre ungdomsbevægelsen til
enkelte konkrete opgaver: der fandtes en ungdoms-avholds
forening, der var under den begavede og energiske, men
fanatisk ensidige Gustav Wynekens ledelse en skolereform
bevægelse, som vilde avløse det bestaaende skolesystem med
en ny forfatning hvor ungdommen seiv skulde ha den av
gjørende magt til at indrette sig i frihet. Og der var mili
tært disciplinerte stifindere (efter det bekjendte «speider»-
mønster) og endnu mange slags vandre- og ungdomsforbund
av forskjellig art, utformning og bestemmelse. Men i dette store
og stadig voksende net av ungdomsorganisationer var og blev
dog Vandrefuglen det egentlige midtpunkt, netop av den
grund, at kun i den hadde ungdomstanken og intet andet
end ungdomstanken fundet sin legemliggjørelse, uten
sammenblanding eller begrænsning eller forurenselse. Derav
forklarer det sig ogsaa at kun Vandrefuglen viste evne til at
opfinde og utdanne tiltalende former for ungdommelig fest
lighet og selskabelighet; men disse former tilegnet hele ung-
442
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
