Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
domsbevæg<elsen sig, og hvor de kora sammen, der spillet de
og sang de og leiret sig om ilden, saaledes som det var bruk
paa Vandre:fuglens utfærder og fester.
Idet no alle disse forskjellige bevægelser berørte hver
andre, krydisedes og møttes, saa opstod der tilslut tanken om
en stor fælles organisation av alle foreninger som tilhørte
ungdomsbevægelsen. Forsøk paa en saadan sammenslutning
blev foretat den Ilte og 12te oktober 1913 paa det førermøte
som blev hrøldt ved Werras strand paa Meissnerhøiden, ikke
langt fra Kassel. De som deltok i Meissnermøtet, holder
erindringen om den i ære som en høitidelig og festlig op
levelse. Flere tusen unge mennesker, gutter og piker, var
kommen sammen for i det skjønneste mellemtyske bjerg
landskap at feire ungdoms- og vandrefuglefest i stor stil ; alle
deltagerne følte sig sammenknyttet ved en inderlig følelse av
fællesskap, <og uttrykket for denne følelse fik sin høitidelige
indvielse ved en betydningsfuld beslutning. Et stort antal
av ungdomsforeningerne sluttet sig her sammen til «Die
freideutsche Jugend», og denne ungdoms bekjendelse lød i
sin hovedpairagraf saaledes: «Den frityske ungdom vil forme
sit liv av egen bestemmelse, under eget ansvar, med indre
sandfærdighet.» Hadde ungdomsbevægelsen hittil kun fundet
tilslutning i engere kredser, saa tildrog Meissner-møtet sig
almindelig opmerksomhet; man følte, at her hadde i stilhet
en ny og sterk aand samlet sig; jeg mindes rneget godt det
indtryk som stiftelsen av den Frityske ungdom fremkaldte.
Det var et gripende og skjønt billede at se denne ver sacrum,
denne hellige våar av en høisindet, begeistret ungdom i slut
tede rækker, under den ædleste idealismes blomsterhvite ban
ner at træ ind i offentligheten og midt i saamegen sløvhet
og forbitrelse, tvil, træghet og mismod at høre den knitrende
fanfare av tililidsfuld glad ungdomstro.
Og dog tydet netop Meissnerfestens lysende høidepunkt
og dens resultater allerede paa den forestaaende nedgang,
paa den truende opløsning av den tyske ungdomsbevægelse.
Hvad der mere end alt andet hadde git Vandrefuglen
dens oprindelighet og charme, var dens velsignede formaals
løshet. De unge mennesker som der møttes, vilde ikke noget
program eller nogen reform, de vilde kun sig seiv og sin
ungdom, vilde ha spillerum for sig seiv og sine kræfter. De
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
