Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
spurte ikke efter politiske eller sociale eller andre overbevis
ninger, men de møttes i en livsfølelse som det indviklede,
kunstlede og overlastede moderne liv ødela for dem, og som
drev dem mot det enkle, naturlige og oversigtlige. De hadde
ingen klart gjennemtænkte og formulerte fremtidsidealer,
men de trodde alle paa en ny og bedre fremtid og var fast
bestemt paa med sine ædleste kræfter at være med om at
bygge den op. Gjennem selvopdragelse og gjensidig opdra
gelse i sandfærdighet, renhet og troskap at forberede sig til
disse fremtidsopgaver, det blev Vandrefuglens aandelige kjerne
og gehalt. Den var ifølge sin tilblivelse og sit væsen indstillet
paa det intensive, ikke det ekstensive, opdragende, ikke propa
gandistisk, ikke massebevægelse, men fællesskap i sindelag.
Allikevel hadde den ikke kunnet undgaa sin skjæbne og var
blit en massebevægelse; idet tusener og atter tusener strøm
met til, vokset faren for at fellesskapet i sindelag skulde bli
løsere, at den bærende livsfølelse blev fortyndet og forplumret
og at bevægelsen blev tat paa slæpetaug av alslags formaal,
retninger og reformer, som tok den i sin tjeneste. Vandre
fuglen saa klart denne fare og holdt sig derfor, til at begynde
med, borte fra Den frityske ungdom, skjønt den kunde og
burde ha dannet dens egentlige kjernetrop. At den hadde
gjort klokt i det, beviste den meget snart indtrædende indre
opløsning av Den frityske ungdom. Diskussionen om hvad
den skulde og hvad den ikke skulde, hvem der skulde ansees
for at tilhøre den eller ikke, tok ingen ende ; mange grupper
som var tiltraadt den, skilte sig atter ut, andre elementer
sluttet sig til, en nyorganisation viste sig nødvendig, og det
var allerede et sterkt bevis for den frityske ungdomstankes
naturlige livskraft, at den frityske ungdom trods alle disse
kriser, motsætninger og omskiftelser dog altid var og blev
sig sit aandige fællesskap bevisst som et eget og sluttet ele
ment inden den tyske ungdom.
Umiddelbart überørt av disse vanskeligheter opnaadde
Vandrefuglen netop i denne tid (1913—14) sin høieste glans,
og det hærskue som den paasken 1914 avholdt i Frankfurt
a. 0. paa den store forbundsdag, formet sig som en stor
artet ungdomsfest. Men ogsaa Vandrefuglen fik allerede føle
at nye tider og nye problemer var i anmarsj. For enhver
vandrefugl kom engang den dag da han maatte si sig seiv:
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
