Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
sin ven en «Wanderer zwischen beiden Welten»: mellem
den virkelige og den ideale verden, svævende mellem det
dennesidige og det hinsidige har vandrefugleungdommen op
fyldt sin korte tilværelse paa jorden.
Eftersom krigen varte, altid længere og længere, da følte
de talrike vandrefugler som stod i felten, trang til at komme
i berøring med hverandre, og der begyndte at danne sig
primitive feltorganisationer. Et eller andet sted bak fronten
hvor der hersket en viss stadighet i forholdene og en vandre
fugl eller to var i stilling, der laget de sig et «rede», og kom
der nogen vandrefugler i nærheten eller paa gjennemmarsj,
saa indfandt de sig straks der. I krigens gråa kaos blev disse
«feltreder» til oaser, til et sjælens og aandens hjem, hvor
den tyske ungdom glemte den skjæbne som hang truende
over dem, og nød øieblikket i lykke. Der møttes vandre
fuglene fra syd og nord, der hersket det broderlige Du,
der tonet luthen, de gamle kjære viser blev sunget, fortrolige
samtaler fandt sted, og i dødens skygge sang, sværmet og
drømte her germanernes blonde ungdom.
Men kom vandrefuglene med kortvarig orlov til hjem
met og her i glad forventning opsøkte sin gamle gruppe, saa
oplevet han i regelen en smertelig skuffelse. Ti paa Vandre
fuglen i hjemmet virket krigen opløsende. Da alle prøvede
førere, alle ældre medlemmer stod under fanerne, saa maatte
gruppernes ledelse betroes til halvvoksne gutter som ikke
kunde være opgaven voksen, og ikke før hadde de gjort sig
nogenlunde fortrolig med den, før de ogsaa blev kaldt til
vaabnene. Paa grund derav møtte feltvandrefuglene der
hjemme i regelen en raadløshet hvori de følte sig fremmed;
men hvad der mere end alt skilte dem fra de yngre kame
rater, var de tunge erfaringer de hadde gjennemlevet. De
hadde set livets dæmon ansigt til ansigt, hadde lært men
nesket at kjende i dets høieste øieblikke og største præsta
tioner, saavelsom i dets foragteligste egenskaper; de var rystet
i sit inderste av det moderne kultur- og livsproblems mot
sigelsesrike tragik, og saa forskjellig de unge menneskers
opskræmte idéer og opfatninger end var, saa var de dog
næsten alle fyldte av den overbevisning, at det tyske folks
skjæbne, uavhængig av krigens utfald, gik en vældig krise
imøte. Ti netop deres erfaringer ved troppen var særlig
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
