Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
egnet til at lede dem til erkjendelsen av at en grundig ny
ordning av de forskjellige folkelags krav og ydelser paa alle
det nationale livs omraader var uundgaaelig. At denne
nyordning skulde foretages i form av novemberrevolutionen,
derom hadde naturligvis kun de aller færreste den fjernesté
anelse.
Som et elektrisk slag slog revolutionen ned i Den fri
tyske ungdom. Følelsen av de bestaaende forholds usandhet
og utilstrækkelighet, trangen til en nyopbygning efter egen
bestemmelse og under eget ansvar, det hadde jo netop været
hele ungdomsbevægelsens egentlige grobund, og like fra den
beskedne begyndelse i Steglitz hadde vandrefuglene altid følt
sig som et slags kulturrevolutionære, som forposter for en
ny tid. Intet under derfor at nu mange, ja kanske de fleste
«Frityske» i revolutionen saa opfyldelsen, at de med ung
dommens begeistring tiljublet den og sluttet sig til den. Der
fulgte en sterk fremrykning til socialismen, der fuldbyrdet
sig saa meget lettere, fordi denne ungdoms tankegang fra
begyndeisen av hadde været behersket av en mægtig, ja liketil
lidenskabelig social følelse, og en tid saa det ut som om Den
frityske ungdom skulde utvikle sig til revolutionens aandelige
kjernetrop, til en bannerfører for dens idealer.
Tilbakeslaget kom hurtigere og sterkere end man skulde
ha ventet. Inden kort tid viste det sig ogsaa hos Den fri
tyske ungdom al begivenheterne den 18de november ikke
var en fra dypet frembrytende folkerevolution, men kun et
partis forcerte statskup som ikke samlet, men sönderrev, ikke
konsoliderte, men rystet. Allerede efter et par maaneder stod
frityske mot frityske, i vaaben likeoverfor hverandre, hos
spartakisterne og i soldaterkorpsene. Förvirringen og split
telsen tiltok fra maaned til maaned. Endel av de frityske
svinget beslutsomt til venstre og traadte ind i den socia
listiske agitations tjeneste og skilte sig atter her inden socia
lismens forskjellige grupper, like til kommunismen. Paa den
anden side opstod en kraftig motbevægelse av national tanke
gang som navnlig hos vandrefuglungdommen var vokset uad
skillelig sammen med den sociale følelse, og der dannet sig
egne nationale frityske foreninger som fandt sterk tilslutning.
Et forsøk paa samling blev gjort paa førermøtet i Jena i
april 1919, hvor den proletariske ungdom for første gang
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
