Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Religion og stat, i lys av kristendommens ældste historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4r)(> Lyder Brun.
Sande menneskelige storhet. Betegnende for hans forhold til
øvrigheten er dog et par smaafortællinger som er bevaret.
Den ene gaar ut paa at farisæerne engang søkte at skræmme
ham bort fra Galilæa eller Peræa ved budskapet om at lands
herren, Herodes Antipas, tænkte paa at dræpe ham; da sa
Jesus: «Gaa hen og si til den ræv: se, jeg driver dæmoner
ut og øver helbredelser idag og imorgen, og den tredje dag
er jeg ved maalet.» Ordet er et leilighetsord, men speiler
netop° saaledes den urokkelige ro hvormed Jesus hvilet i Gud,
og avfærdiger samtidig med overlegen ironi den lille herodæer
fyrste, hvis rævestreker han uten vanskelighet gjennemskuet,
og som ikke var meget frygtindgydende for den som frygtet
Gud og ellers ikke noget i verden.
Den anden er den berømte fortælling om skattens mynt:
Farisæerne og herodianerne søker i förening at bringe ham
i forlegenhet ved det for et jødisk messiasemne særlig intri
kate spørsmaal om skat til keiseren; Jesus lar spørgerne
hente en denar med keiserens indskrift og billede frem av
sin egen lomme og gir saa det historiske svar: «Saa gi da
keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er.»
Svaret er som saa meget andet i det nye testamente
blit løst ut av sin sammenhæng og git en anvendelse som
ikke var tilsigtet. Ikke mindst er det altfor ofte blit overset
at ettertrykket avgjort hviler paa det sidste led: Gi Gud
hvad Guds er!
Skatten til keiseren forbyr Jesus ganske visst ikke. Han
tar avstand fra den religiøs-nationalistiske tankegang som
iøderne i sit hjerte heldet til: at skattebetalingen til keiseren
"skulde stride mot troskapsforholdet til Gud. Men nogen
positiv vurdering av statsmagten vil hans svar ikke uttale.
Tvertimot vil det stille forholdet til keiseren uendelig dypt
under forholdet til Gud: la bare keiseren faa sin mynt til
bake i form av skat, - men glem ikke at gi Gud dit hjerte!
Ogsaa her stiger altsaa gudsforholdet frem som det for
Jesus ene vigtige. Til keiseren stiller han sig lojalt, men
lægger ikke for dagen nogen positiv interesse for statslivet
og statsmagten. Som noget uttømmende socialetisk princip
er ordet ikke ment; her som ellers undlater Jesus at ta de
social-etiske spørsmaal op til selvstændig behandling.
Io mere upolitisk Jesu virksomhet var, des mere tragisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
