Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Religion og stat, i lys av kristendommens ældste historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyder Brun.
aabenbaring. Enkelte martyrer er allerede faldt - som
Antipas i Pergamon, keiserkultusens første hovedsæte i pro
vinsen Asien, «Satans tronsæte», som forfatteren kalder det.
Men i en nær fremtid förutser han værre tider, den store
trængsel som skal gaa forut for enden, da de helliges blod
skal flyte fordi de negter at tilbede vilddyrets billede, og da
ingen skal kunne kjøpe og sælge uten de som har vilddyrets
merke (d. v. s. da de som ikke vil underkaste sig skal bh
boykottet, utelukket fra handel og vandel). I denne situation
er det han løfter sit manende oprop til menigheterne : «Her
gjælder det de helliges utholdenhet og tro!» men ogsaa
varsler det mægtige verdensrikes snarlige undergang, Krists
seier over Antikrist, og synger en triumferende dommedags
sang om Roms fald, den store skjøges jammerlige endehgt.
Den motsætning i stillingen til romerstaten som vi saa
ledes finder mellem 2det Thessalonikerbrev og Johannes
aabenbaring, er en av de merkeligste indenfor det nye testa-
For Paulus var romerstaten og keiserdømmet den til
bakeholdende magt som endnu hindret Antikristens aaben
barelse. For forfatteren av Aabenbaringen var imperiet og
keiseren seiv Antikrist. Men saa skrev ogsaa Paulus ien
tid da de kristne nød faktisk religionsfrihet og da den kristne
mission bevæget sig hurtig fremad i ly av verdensfreden og
rikets faste retsorden. Aabenbaringen derimot saa alt tilbake
paa den neroniske kristenforfølgelse, paa Peters og Paulus
martyrdød og paa de første lilleasiatiske martyrier, og den
saa foran sig den store konflikt om keiserkultusen som for
fatteren med profetisk klarsyn anet.
Motsætningen mellem de to skrifter er forsaavidt uttryk
for den fremadskridende histories egen patos.
Den avgjørende kamp mellem kristendommen og romer
staten kom dog først i en senere tid, efteråt det urkristehge
menighetsforbund forlængst var blit avløst av den fast tøm
rede oldkatolske biskopskirke. Og kristendommens seier blev
vundet helt anderledes end Johannesaabenbaringens forfatter
badde tænkt sig: nemlig saaledes at keiseren i sin egen og
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
