Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel Arstal: Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn.
Inkonsekvent skriver Utenriksdepartementet Bryssel (for Brus
sel, eller Bruxelles), men Bruges (for Brugge), Florents (for
Firenze), Genua (for Genova), Genf (for Genéve), men Gand
(for Gent) o. a. 1. En geografilæreboksforfatter skriver aa i
svenske navn (Aangermanland, Aareskutan, Smaaland), mens
Fridtjof Nansen x skriver å i danske : Århus, Ålborg.
Jeg tør ikke spække denne artikel med større utvalg av
det utal av navn som hvert har flere skriftformer i vort sprog.
At vi vakler hvor hjemmesproget seiv gjør det, er der min
dre at si paa. Som nåar utlændingen ikke vet enten han
skal skrive Kristiania eller Christiania, saaledes er vor uvisshet
undskyldt nåar svensken f. eks. skriver baade Gellivara,
Gelhvare, og Gällivare, dansken København og Kjøbenhavn’
Imidlertid har de fleste av de ikke-skandinaviske sprogsam
fund fra hvilke jeg har hat anledning til at ta prøver, støere
skrivemaate av navnene end vi, det ene eller andet navn
være nu saa galt det være vil i den form de har det.
Det generer ikke den almindelige mand at de ord, de
navn han bruker, er ukorrekte. For det vet han jo ikke.
Feiler han mot bedre vidende, og det endda ikke generer
ham, skyldes det vane til slarv, mangel paa disciplin. Der
imot generer det ham i høi grad dersom man vil bry ham
med at han skal berigtige det ukorrekte, eller i det hele tat
ændre det tilvante, eller lægge sig til en god vane i dette
stykke. Det maa en naturligvis erindre at disse navnevari
anter jo ikke altid er egentlige feil, eller at den ene eller
anden av dem übetinget er den rette. Et visst overmaal av
inkonsekvens skaper dog feil, og en viss ensartethet vil vi
staa os paa at tilstræbe.
Videnskapsmanden, læreren, studier, skole, internationalt
samkvem lider under uensartetheten og usikkerheten. Viden
skapsmanden kanske mindst. Det kan dog volde urimelig
bry at skulle lete op et ukjendt navn skrevet paa en maate
som ingen av de forhaandenværende oplagskilder (bøker,
atlasser) kjender. 2
, vs* Almenheten’ helt fra skolebarnet, som bør faa de ofte
1 «Nord i Tåkeheimen». Nansen skriver syd-Sverige, mens vi andre vakler
mellem Sydsverige og Syd-Sverige (svensk Södra Sverige).
I Salmonsens konservationsleksikon slaar jeg op Charbin: Se Karbin.
Jeg slaar op i Meyer: Se Kharbin. En fjerde variant er som bekjendt Harbin.
471
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
