Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel Arstal: Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
interesser. * *
Aksel Årstal.
vanskelige geografiske navn i sikker form, til samfundsbor
geren, som ikke har godt av nogen slags forvirring, pressen,
for hvis mænd og kvinder det maa være en kjedsommelig
plage uavladelig at bakse med denne usikkerhet, saa de for
modentlig for det meste styrter sig paa hodet i hvad der til
feldigvis flyter dem i pennen, og de skulde vel dog alle i
mere eller mindre grad være folkets retledere, ikke mindst
i mellemfolkelige saker, skolen, hvis lærere, lærebøker og
atlasser jo maa træffe et valg i hvert enkelt navnetilfælde,
og som jo ikke bør utsættes for at den ene avgjørelse slaar
•den anden overende eller seiv blir slaat overende av alle de
suensartede og motstridende former som møter de unge straks
de kommer utenfor skoleværelset, over i en anden lærebok,
et andet atlas, for ikke at tale om, hvor overrasket de sand
synligvis vil bli hvis de nogengang kommer til fremmednavnets
eget land Postvæsen, telegraf, jernbanestyre, skibsfart,
navigation alle arter av reisende folk, helt fra den for
nøielsesreisende til forretningsfarmanden og den forsknings
reisende, i det hele national og international forretningsvirk-
somhet, for ikke at glemme international officielt samkvem,
krigsførsel, fredstraktater og Internationale overenskomster,
jeg kan gjerne si al offentlig administration, i alle disse
forhold maa der gjøre sig gjældende et sterkt behov for ens
artethet i skri vem a a ten av geografiske navn. At den
ensartethet der i hvert enkelt tilfælde søkes frem til, er byg
get paa hvad der efter det bedste skjøn kan sies at være
rigtig, ialfald hensigtsmæssig, bør være en selvfølge. Vor
kultur er forhaabentlig naadd til ogsaa at omfatte «pietet over
for navnene», en pietet som forøvrig ikke doktrinært dyrker
det «rigtise» men ogsaa tar hensyn til traditionen og nationale
Vidnesbyrd om at saadant behov er tilstede, ja et behov
som ikke bare tilstræber at det enkelte sprogsamfund opar-
heider sig en for det ialfald ensartet skrivemaate av det ene
og det andet navn, men endog tar sigte paa international
ensartethet, foreligger ikke bare i at der nu hos os er tat
skridt fra offentlig myndighet i denne retning. l Og jeg skal
1 Kirke- og Undervisningsdepartementet har opnævnt et utvalg til at komme
med forslag til ensartet skrivemaate av utanlandske geografiske navn.
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
