Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen og det nye Tyskland.
bli? Endnu staar der bare ett lys i fødselsdagskringlen.
Hvor mange vil der bli med aarene ? Vil de lyse op i verden
eller blafre svakt og usikkert?
Fornuften og den sure nødvendighet er en daarlig inspi
rationskilde. Da er ufornuften ganske anderledes skikket
til at skape stemning. Denstemningsfyldteufornuft
repræsenteres i disse dagers Tyskland av de tysknationale,
populært kaldt altyskerne.
Det vil sikkert huskes fra Ibsens «Et Dukkehjem» at
sin største nød og fortvilelse venter Nora «det vid-
underlige». Alle forventninger, alle beregninger har slaat
feil. Der blir bare ett tilbake: det vidunderlige. Ikke
anderledes er det i politikken. Ogsaa her skaper nød og
fortvilelse troen paa det vidunderlige, universalmidlet som
skal avhjælpe al nød. I slike stunder tænker folk litet, be
regner litet; de nøier sig med at tro. Man tænker sig i
Norge disse altyskere ofte som blodtørstige, hensynsløse. I
virkeligheten er det yderst skikkelige folk, de allerfleste. De
er autoritetsstatens skabninger, vant til at lystre parole, se
op til sine førere og tro dem blindt. De er trofaste og hæder
lige og tiltrods for Belgien ordholdende. De har hat
det godt under det gamle system, og har litet lært og endnu
mindre glemt. De ser bare den ene ting at siden revolu
tionen har det gaat Tyskland daarlig og at under det gamle
styre var fedrelandet stort og mægtig. De har liten kontakt
med tidens demokratiske tendenser og ingen forstaaelse for
de internationale idéer, som for dem staar som utopier, selv
bedrag eller jødisk fædrelandsløshet. I sin hjælpeløse naivitet
vil de tilbake til det gamle. Tyskland har været utro mot
sine førere, sin fyrsteslegt, sin statsform; derfor gik det galt.
Dette reaktionære parti tæller sikkert de fleste stem
ningsmennesker blandt sine tilhængere, og alt som
minder om de gamle hæderkronede dager er de villig til at
rope hurra for. Det er dette partis specielle fag at demon
strere i aviser og fra talerstoler, i universitet, skole og
kirke, og i retten, i teatret og ved begravelser. Dette i sin
inderste tankegang upolitiske parti er det som irriterer os
med adresser til Wilhelm 11, kronprinsen og keiserinden, det
er disse folk som begeistret hyldet Kurt Eisners morder grev
Arco og sendte mor til den gymnasiast som skjøt paa Erz-
493
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
